top of page

- Skal være bedre til at fokusere på mig selv


For tredje GP i træk byggede danske William Kleemann på i VM MX2-klassen, da danskeren lavede sæsonens bedste start i andet heat, og kørte sine første meter i top 10 i VM. Det blev også til point i begge heat, hvilket William selvfølgelig er tilfreds med, men han arbejder som altid benhårdt videre, for at kunne forbedre sig endnu mere.


William Kleemann: "Jeg synes weekenden har været rigtig god. I andet heat var det også super fedt at få en god start. Jeg skal bare være bedre til at fokusere på mig selv i sådan en situation, for jeg kom til at køre lidt mere stift i andet heat, end jeg gjorde i det første, hvor jeg kunne køre mere frit. Men det er jo lækkert at få samlet lidt flere VM-point op. Jeg vil derfor egentlig også gerne lige give en tak til teamets træner, og en speciel stor tak til landstræner, Emil Larsen, som virkelig prøver at rykke min grænser og hjælpe mig til at blive bedre. Jeg tror ikke jeg ville være her uden hans hjælp. Og så arbejder vi selvfølgelig på at blive bedre og bedre, så jeg kan blive oppe i den sjove ende af feltet, når jeg nu får en god start."


Foto: Schmicker Racing / Sevenonepictures

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page