Spændende danske takter i Letland!
Danskerne gjorde sig fint bemærket på førstedagen i Letland, og det lover særdeles godt for dagen i morgen!
MX2
Mikkel Haarup nappede en fin femteplads i dagens kvalheat, men vi ved det danske es ærgrer sig over hvordan kvalheatet faktisk gik, da Mikkel var oppe på andenpladsen, på jagt efter Sacha Coenen der førte. Desværre styrtede Mikkel, men fik så altså svaret fint igen og reddet en god placering hjem. William Kleemann lavede en fin start, og jagtede top 20 hele heatet. William sluttede som nummer 22, og det kunne godt blive til point i morgen, hvis alt flasker sig! Oscar Brix er tilbage efter en skade, og især i tidskvalen' til kvalheatet, satte Oscar en flot tid, der vidner om den udvikling VM-serien giver. Han sluttede kvalheatet som nummer 27. Sejren tog Kay de Wolf sig af, mens Lucas Coenen sørgede for endnu en 1-2 til Rasmus Krogh Jørgensens tropper.
Resultat, kvalheat, GP Letland:
1. Kay de Wolf - Husqvarna
2. Lucas Coenen - Husqvarna
3. Simon Längenfelder - Gasgas
4. Andrea Adamo - KTM
5. Mikkel Haarup - Triumph
6. Sacha Coenen - KTM
7. Oriol Oliver - KTM
8. Liam Everts - KTM
9. Ferruccio Zanchi - Honda
10. Quentin Prugnieres - Kawasaki
22. William Kleemann - KTM
27. Oscar Brix - KTM
MXGP
Jorge Prado og Tim Gajser er stukket af i titelkampen, og de to var igen head-to-heat, da starten gik i kvalheatet i dag. Gajser var forrest og Pardo jagtede - og det billede blev ved, helt indtil det ternede flag. Derved er der kun ET sølle point imellem de to, inden morgendagens heat ... Alt er åbent! Tredjepladsen tog Glenn Coldenhoff sig af på sin Fantic, mens Calvin Vlaanderen blev 4'er, foran Mattia Guadagnini. Nikolaj Skovgaard kæmpede bravt, og kører til bommen i morgen som nummer 29.
Resultat, kvalheat, GP Letland:
1. Tim Gajser - Honda
2. Jorge Prado - Gasgas
3. Glenn Coldenhoff - Fantic
4. Calvin Vlaanderen - Yamaha
5. Mattia Guadagnini - Husqvarna
6. Jeffrey Herlings - KTM
7. Cornelius Tøndel - KTM
8. Brian Bogers - Fantic
9. Andrea Bonacorsi - Yamaha
10. Max Spies - KTM
EMX250
Både Mads Fredsøe og Magnus Smith kvalificerede sig udenfor top 20 til de pointgivende heat, så der var lagt op til to danskere der jagtede noget mere, da starten til dagens enlige heat gik. Og det var da også et noget andet billede vi så i heatet. Mads lavede en fornuftig start, og kæmpede sig langsomt frem mod top 10, inden en fejl til sidst, sendte ham ned som nummer 18 over stregen. Lige efter Magnus Smith, der styrtede tidligt, og derfor måtte køre sig op igennem feltet. Et par gode starter i morgen, så er alt muligt! Sejren tog Cas Valk sig af.
EMX125
Desværre kom Frederik Stampe ikke videre til de pointgivende heat i Letland, selvom den talentfulde dansker gjorde hvad han kunne. Sejren i dagens enlige heat snuppede spanske Salvador Perez.
Begge EM-klasser kører et heat mere i morgen.
Du kan finde alle resultater fra dagen her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx
HUSK at første VM MX2-start går allerede klokken 12 i morgen på Max!
Foto: Infront Moto Racing 2024 @ M. Zanzani
Comments