top of page

Stærke danskere i Slagelse

Danskerne gjorde en flot figur til de pointgivende heat i dag i Slagelse til EM.


I 85cc viste Bertram Thorius forrygende potentiale, med to stærke top 10-placeringer i heatene, der blev vekslet til en samlet ottendeplads. Bertram endte som bedste dansker, men det var heller ikke meget held de andre danskere havde i sprøjten. Oliver Hald, Jakob Bloch, Storm Maymann og Marius Simonsen formåede at score point, men alle kun i det ene af de to heat. Sejren gik til Dani Heitink, der også tog sejren til første afdeling.

Willads Gordon kørte et godt andet heat i 65cc, og blev bedste dansker som nummer 13. Sander Egebjerg fik også flotte point i begge heat, mens Mads Dissing tog point i andet heat.


Sara Andersen og Lotte van Drunen var i en klasse for sig i Slagelse i dag. Sara Andersen har halset lidt efter VM-etteren i årets første VM-afdelinger, men i Slagelse var danskeren og hollænderen noget mere lige. Efter at have taget andenpladsen i første heat, førte Sara næsten hele andet heat, og blev kun uheldigt passeret helt til slut - hvorefter hun fulgte van Drunen helt til dørs, kun 1 sekund efter over stregen. Det lover godt for VM! Laura Raunkjær var også godt kørende, og skønt lidt uheld forfulgte hende i første heat, så sluttede hun stadig som samlet 6'er i Slagelse. Barbara Aagaard blev nummer 10, mens også Louise Eriksen fik point, og blev nummer 14. Både Clara Hansen og Nicoline Sørensen slap fra Vestsjælland med god erfaring i bagagen.



Foto: Dary Karina

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page