top of page

Stærke danskere på førstedagen i gudeskønne Lugo



Man kan sige hvad man vil, men at spanierne indtil nu har gemt banen i Lugo fra os, og først nu giver den til os i VM, ved vi ikke om vi kan tilgive. Og så alligevel, for den billedskønne kulisse dannede rammen om en højintens og spændende dag i dag, der kun lover endnu bedre for i morgen!


MX2

Tre danskere var klar til at kæmpe i MX2-klassen, og Mikkel Haarup lod til at befinde sig vel på den nye spanske bane på kalenderen. Han kom afsted oppe i top 10 i kvalheatet, og lod til at skulle være med til definere tingene, da Liam Everts desværre styrtede, og indkasserede Mikkel og Andrea Adamo i samme ombæring. Det betød at Mikkel skulle køre sig op langt nedefra og nåede op som nummer 13 til slut. Mads Fredsøe debuterede i VM, og det danske stjernefrø gjorde det fremragende. Han var helt oppe som nummer 14, inden han sluttede som nummer 20 i det stærke felt. William Kleemann sluttede som nummer 28, og håber på at kunne få mere ud af sin kørsel til i morgen. Sacha Coenen - man kan næsten ikke andet end at have lidt ondt af purken. Han førte hele heatet, kun for at vælte endnu engang og smide det væk til sidst på sidste omgang. Derfor forærede han sejren i kvalheatet til Thibault Benistant, der kører først ind i morgen. Der venter et brag. Husk at se med på discovery+!


Resultat, kvalheat, GP Spanien:

1. Thibault Benistant - Yamaha

2. Lucas Coenen - Husqvarna

3. Sacha Coenen - KTM

4. Feruccio Zanchi - Honda

5. Simon Längenfelder - Gasgas

6. Rick Elzinga - Yamaha

7. Kay de Wolf - Husqvarna

8. Quentin Prugnieres - Kawasaki

9. Oriol Oliver - KTM

10. Marc-Antoine Rossi - Gasgas

13. Mikkel Haarup - Triumph

20. Mads Fredsøe - Gasgas

28. William Kleemann - KTM


MXGP

Jorge Prado er på hjemmebane. Ikke bare fordi vi er i Spanien, men fordi vi vitterligt er på hans hjemmebane. Og hvilket bedre sted at vaske skuffelsen fra sidste weekend i Agueda af sig? I hvert fald kørte han udenom både Herlings og Gajser for at tage sejren i kvalheatet, og lægger derved pres på de to andre - selvom Gajser var under et sekund efter over stregen. I det hele taget venter der en sand kongekamp i morgen i MXGP-klassen!


Resultat, kvalheat, GP Spanien:

1. Jorge Prado - Gasgas

2. Tim Gajser - Honda

3. Jeffrey Herlings - KTM

4. Romain Febvre - Kawasaki

5. Calvin Vlaanderen - Yamaha

6. Jeremy Seewer - Kawasaki

7. Valentin Guillod - Honda

8. Mattia Guadagnini - Husqvarna

9. Pauls Jonass - Honda

10. Cornelius Tøndel - KTM


WMX

Tre danske piger var på pletten i dag og i ilden i lørdagens første GP-heat. Her blev Sara Andersen bedste dansker som nummer 6, efter desværre lige at blive fravristet top 5-pladsen til sidst. Malou Jakobsen kørte virkelig flot i det spanske og blev belønnet med en placering som nummer 10, mens der også var point til Laura Raunkjær som nummer 16. Sejren tog Courtney Duncan sig af, efter en fed fight med Lotte van Drunen.


EMX125

Spanierne fik noget at juble af i den lille klasse, der er uden dansk deltagelse i denne weekend. Sejren gik nemlig til Salvador Perez, efter et kaotisk heat, præget af et stort startstyrt.


Både 125'erne og pigerne har et heat mere i morgen!


Find alle resultat fra dagen her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx



Comentarios


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page