Stærkt dansk podie i Uddevalla
Malou Jakobsen havde valgt at stille op til dagens afdeling af det svenske mesterskab for kvinder, i håbet om bare at få lidt point til mesterskabet, da hun jo som bekendt kører omkring med en brækket skulder. Men det skulle i det lys blive en særdeles fin dag i Uddevalla, da Malou tog andenpladsen på dagen, med en anden- og tredjeplads i de to heat. Derved lever hun stadig særdeles fint i kampen om mesterskabet. Sejren tog Matilda Huss sig af, mens norske Martine Hughes blev nummer 3.
Der blev foruden SM for kvinder, også kørt Sverige Cup - og her var ingen danskere med. Sært nok, da der faktisk var flere danskere tilmeldt - og danske Jonas Stub sågar var med til at afgøre tingene til første afdeling for et par uger siden i Ripa. Op til anden afdeling har de danske deltagere så modtaget en mail, om at man ikke ønsker at de deltager i cuppen mere, og at man skal være medlem af SVEMO. En noget sær slutning at drage, efter at danskerne har fået lov at køre første afdeling, hvis I spørger os. Især fordi informationen er udsendt så sent, at danskerne næsten var nået at køre afsted. Vi håber DMU lige ringer til SVEMO, og hører hvad det går ud på.
Anyway, du kan finde resultaterne fra første dag i Uddevalla her: https://mxsm.nu/race/179/status
I morgen gælder det MX1, MX2 og 125-klasserne, hvor flere danskere er klar. Du kan finde startlister og livestream her: https://www.mx-index.com/single-post/startlister-og-livestream-til-sm-i-uddevalla
Comments