top of page

- Stadig meget at lære


Malou Jakobsen er en af dem der har imponeret mest i sæsonens første måneder, og især i sandet har hun været verdensklasse. Vi fik derfor en snak med hende om den seneste uges tids strabadser, hvor den stod på DM i Hjørring sidste torsdag, og efterfølgende to mudrede dage, til svensk mesterskab i Uddevalla.


Malou Jakobsen: "Dagen til DM i Hjørring gik okay. Selvfølgelig er det ikke tilfredsstillende at føre første heat, for så uheldigvis at ramme et blødt sted på banen og lave en kolbøtte henover styret. Gudskelov kom jeg hurtigt på cyklen igen og kørte mig godt op til Sara, som passerede mig da jeg væltede. Det er aldrig sjovt at være så tæt på og alligevel så langt væk, da Sara får målflaget, og jeg må tage til takke med en andenplads. I 2. heat kommer jeg dårligt fra start, og de første omgange mister jeg rytmen, men da jeg finder det rigtige flow igen, formår jeg at komme forbi Line på 2. pladsen, men må sande at Sara denne gang er for langt væk - men en overbevisende 2. plads blev det til. Jeg er stolt over at jeg efter anden afdeling stadigvæk formår at bibeholde min 2. plads i mesterskabet. Jeg begynder så småt at være dus med cyklen, men jeg kan mærke at det nu gælder om at få en masse erfaring. Nu venter 3. afdeling i Randers. Det er et andet underlag end de foregående baner, så tiden må vise hvad der kommer til at ske, men jeg vil naturligvis gøre mit til for at holde min 2. plads i mesterskabet.

Dagene i Uddevalla var en noget blandet oplevelse. Jeg kan faktisk godt lide banen i Uddevalla, men vejrforholdene var desværre i mod os. Det regnede rigtig meget om lørdagen, så banen var meget svær med dybe spor og én vej rundt, men jeg formåede alligevel at lave en god kval og en fornuftig 2. plads i 1. heat. Det hjalp lidt på selvtilliden, efter en dårlig start ved de 2 første afdelinger i Saxtorp. 2. heat startede godt ud, men jeg vælter og ryger ned i feltet. Jeg får kørt mig op igen, men da jeg vil overhale 3. pladsen, kommer jeg ud i et blødt spor, hvor jeg sidder fast og desværre formår at brænde koblingen af. Jeg må derefter se til, imens resten af feltet kører forbi, og jeg udgår af heat 2. Søndagens løb starter ud med en placering som 2'er, men desværre efter et par omgange ryger jeg ned som 3'er. Dernæst sker der noget i toppen. Problemer med kæden hos Sara og at Sandra [Karlsson] laver fejl, gør at jeg lige pludselig fører. Desværre mister jeg fokus da mine roll-off briller ikke virker, og der stadigvæk er 5 minutter og 2 omgange tilbage. Jeg må lade dem begge gå forbi, og kører i mål på en sikker 3. plads. I 2. heat kommer jeg godt fra start og fører egentlig heatet den første omgang, men jeg må overlade 1. pladsen til Sara. Et heat som kan betegnes som meget intenst og med mange gode fights, og også en erkendelse af at jeg stadigvæk har rigtig meget at lære. Jeg ender samlet på dagen som 2'er og rykker op som 3'er i mesterskabet. Desværre er der langt til toppen i mesterskabet, grundet min DNF. Målsætningen for nu er at køre så mange point hjem som muligt, i det svenske mesterskab, og så må tiden vise hvor langt jeg kan nå."

Kommentare


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page