Startlister til VM-finalen!
VM i motocross 2022 skal afgøres i weekenden, og selvom der er fundet en mester i MXGP-klassen, så skal der stadig deles guldmedaljer ud i både MX2-klassen og i VM for kvinder. Det glæder vi os til, og derfor får du lige startlisterne til løjerne i Tyrkiet!
I VM-klasserne er det måske største, at stort set hele Fantic Factory-banden VM-debuterer for teamet. Håkon Østerhagen og Cas Valk er til start i VM MX2, mens Cornelius Tøndel er til start i MXGP-klassen. Samtidig har Yamaha også valgt at give endnu mere VM-erfaring til Rick Elzinga og Andrea Bornacorsi, der igen er til start i MX2-klassen, nu hvor deres EM-sæsoner er ovre. I den anden ende af skalaen, er det selvfølgelig ærgerligt vi må undvære Thibault Benistant, der er blevet opereret for sin dårlige skulder, og altså derfor misser GP'et. Det giver dog ekstra muligheder for Mikkel Haarup, der forhåbentlig kan holde sig sygdomsfri og maskinskadefri. Så kunne det godt blive en stærk dansk afslutning!
Startlister
VM for kvinder skal også afgøres, og her har vi to danskere med. Sara Andersen og Malou Jakobsen, der ligger henholdsvis nummer 6 og 12 i den samlede stilling. Der er dog meget at se frem til ved afdelingen, da Tyrkiet er udset til en af de mest ventede debuter i WMX i lang tid, nemlig til hollandske Lotte van Drunen, der endelig er blevet gammel nok til at stille op. Samtidig har Australiens hurtigste, Charli Cannon, også meldt sin ankomst.
Foto: Infront Moto Racing 2022 @ M. Zanzani