top of page

Steve Dixon om nye problemer


At danske Mikkel Haarup havde farten til meget mere end en syvendeplads i søndags i Loket, var ikke svært at se, men et problematisk kvalheat lørdag, gjorde det til en umulig opgave for Mikkel. Han kom næstsidst til bommen, og måtte bruge alle sine kræfter på at køre sig op igennem feltet fra en plads udenfor top 20 i begge heat. Nu løfter team manager for DRT Kawasaki, Steve Dixon, sløret for at teamet har kæmpet lidt med det hele på det seneste, hvilket også var tilfældet i lørdags, hvor Mikkel måtte køre i pit under kvalheatet - ikke som følge af en kollison, som Kawasaki ellers først meldte ud, men efter problemer med gassen på cyklen.


Steve Dixon: "Det har været en hård tid, da jeg har kæmpet med at blive frisk igen efter at have haft COVID, som sørgede for at jeg slet ikke kunne arbejde en hel uge. Vi havde problemer med cyklen i Indonesien, og vi har analyseret og prøvet at løse dem, men nu har nye problemer meldt sig med de udstødningsventiler vi selv laver - og som vi har brugt de sidste par år. Så vi har mere analyse i gang, inden det går løs i Lommel i weekenden. Der er mange ændringer vi godt kunne tænke os at lave, men problemet er, at lige nu er leveringstiderne på nogle af delene på op til 3 måneder. Det er skuffende for os at vi mister værdifuld tid på banen og kvalpositioner for Mikkel på grund af de her problemer, men vi arbejder alle så hårdt vi kan for at give Mikkel mulighed for at køre som han vil, og få de resultater han fortjener - hans kørsel og indsats er verdensklasse."


I det hele taget gør teamet i en ny pressemeddelelse det klart, at de godt ved Mikkel burde ligge højere i tabellen, men at det er svært, når materiellet ikke holder og han skal kæmpe med uforudsete udfordringer. Samtidig indrømmer man, at mekanikerne gør hvad de kan, men at de kæmper meget med at nye problemer lader til at opstå, når de har løst nogle andre, i øjeblikket.


Foto: Ray Archer

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page