top of page

Svensk undersøgelse: Nedlæggelse af crossbane forfærdeligt for naturen

Alle os der har med sporten at gøre ved det jo godt, men vi hører igen og igen på uindviede, der har travlt med at forklare os, hvor forfærdeligt motocross er for verden, planeten og alt levende på den - og indirekte at vi måske skal sidde ude under træerne og skamme os, mens de tager på Roskilde Festival.


At det bestemt ikke er tilfældet har vi dog længe haft videnskabens ord for ikke er rigtigt - med henvisning til en svensk universitetsundersøgelse, der viste at motorsportsanlæg faktisk er noget af det bedste man kan bygge, hvis man skal bygge noget - (https://docplayer.se/34701327-Storningsregimer-vid-skovde-ovningsoch-skjutfalt.html)


Og nu er svenskerne så i gang igen, denne gang med videnskabelige undersøgelser der direkte er foregået på en motocrossbane. Nærmere bestemt Järva MK, der blev nedlagt i 2017. Her har zoologer været ude for at studere insektfaunaen på stedet - både før nedlukningen og så til nu. Og konklusionen er klar: Det har været forfærdeligt for insekterne - og derved både diversitet og økosystem - at banen blev lukket.


Den svenske professor Nils Ryholm forklarer til SVEMO, at det simpelthen skyldes at det åbne land omkring banen - og det at det blev holdt som åbent græsland - gav muligheden for mange forskellige blomsterplanter at leve der. Til glæde for bier og andre bestøvere - som er uundværlige for ethvert økosystem, og som flere steder i verden har været på faretruende retur - der så kunne finde næring i blomsterplanterne, og sørge for bestøvning over et gigantisk område. Til glæde for biodiversiteten og dyrelivet, hele vejen op igennem fødekæden. Da banen lukkede, blev området overladt til invasive arter, der kunne kvæle den originale flora, og derved fjerne eksistensgrundlaget for insekterne.


Og vi siger ikke man skal fare direkte ud og trække brændere hjemme på stuegulvet hos den nærmeste klimaaktivist, men med undersøgelser som den her, har vi noget tungt at berettige vores eksistens med. For vi bliver ofte grundløst angrebet, men vi er nødt til at være de voksne. Og med flere undersøgelser som denne her i hånden, bliver det utrolig svært at argumentere for, at crossbanerne skal lukkes, og der skal bygges flere grimme arkitekttegnede lejligheder, i en verden der skal bruge al den biodiversitet den kan.


Skal bierne have det godt? Så ryd det stadion og anlæg en crossbane.




Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page