top of page

Tøndel er glad for 2-takteren


Norske Cornelius Tøndel begyndte for alvor at vise sig positivt frem i sidste sæson, da han blandt andet vandt en afdeling af EMX250-mesterskabet, og leverede flere gode resultater. Det har nu kastet en plads hos Fantic Factory Racing af sig, hvor han skal forsøge at forsvare teamets EM-titel fra 2021, på en Fantic 250XX 2-takter, når serien sparkes i gang. Vi fik derfor en snak med ham om hvordan den aftale kom i stand, og hvordan en moderne fabriks-2-takter egentlig føles at køre på.


Cornelius Tøndel: "Aftalen kom egentlig i stand ved, at jeg tog telefonen og ringede til Marco Maddii i slutningen af sidste sæson, da jeg var på jagt efter en bedre aftale end jeg havde fået. Vi havde så vores første møde med teamet under en af de sidste afdelinger i Italien, og efter det blev der testet og så skrevet under. Cyklen er virkelig god at køre på. Selvom nogen måske vil sige at 2-takt er oldschool, så har der også været ekstremt meget udvikling på de her cykler, og jeg virkelig begejstret for hvor god cyklen er at køre på. Det er i sidste ende Fantic der bestemmer hvad jeg skal køre på, så på den måde har jeg ikke så meget at skulle have sagt omkring det. Men hvis jeg havde fået valget selv, så havde jeg nok taget 2-takteren, uanset hvad, i 2022. Om en ambition? Jeg havde en sæson med enkelte gode løb sidste år, men jeg havde desværre også nogle problemer undervejs, som gjorde at slutresultatet ikke blev som jeg havde håbet på. I år føler jeg mig meget bedre tilpas på cyklen, og jeg har haft en fin træningsperiode, hvor næsten alt er gået efter planen. Jeg har tænkt mig at gøre mit allerbedste i hvert eneste løb, og så må vi se hvad resultatet bliver. Og om der er mulighed for at rykke i VM sammen med Fantic? Jeg er virkelig glad for samarbejdet indtil videre, og hvis det fortsætter på den måde, så er det absolut en mulighed!"

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page