top of page

Tang og Goul knokler på


Frederik Goul Jensen og Mathias Tang har længe trænet sammen, nu er de også blevet teamkammerater hos Kærsgaard Motorservice og hos Kawasaki, så vi tog og satte dem begge stævne, for at høre hvordan det går med at blive klar til den kommende sæson, hvor de har været henne og træne, og så også en lille smule om, hvordan det har været at mangle at køre supercross over vinteren.


Frederik Goul: "Det går den rigtige vej, med at blive klar til DM - timerne på cyklen, har der ikke været for mange af. Jeg har haft svært ved at motivere mig selv til at få trænet, da man har stået i det uvisse. Normalt plejer jeg, at have mit supercross om vinteren, som jeg træner hårdt til hver år, men eftersom alt blev aflyst, og man ikke vidste hvad der ville ske, har træning været gået lidt i stå."


Mathias Tang: "Umiddelbart går det godt med at blive klar til DM. Det er dog nok ikke nogen hemmelighed at jeg ikke er den i feltet der har siddet mest på crosseren. Jeg har haft mit fokus lidt andre steder i år, blandt andet på det mentale. Når det så er sagt, så er det længe siden jeg har haft så stor glæde ved at sidde på raceren, så jeg er sikker på at det bliver en god sæson!"


Frederik Goul: "Mathias Tang og jeg snakkede om, at vi skulle til at have nogle timer på cyklerne, og valgte at tage en tur til Italien, for at få nogle timer i kroppen. Vi er blevet bedre til at bruge hinandens evner og hjælpe med de ting, vi hver især kæmper med. Tang føler sig hjemme på det hårde underlag, hvor jeg er til sand, så på den måde får vi en masse ud af at træne sammen. Det er helt sikkert noget, vi skal fortsætte med gennem sæsonen. Det er jeg sikker på der kommet noget godt ud af"


Mathias Tang: "Frederik Goul og jeg har været en tur i Italien og træne sammen, for at få nogle gode timer i kroppen og som sagt for at spare med hinanden. Vi bliver bedre og bedre til at bruge hinanden, og til at lure genveje og snydelinjer på banerne, så det er helt sikkert noget vi skal fortsætte med gennem sæsonen."

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
fxr.jpg
Facebook Nyheder
bottom of page