Team Belgien udtaget til MXoN
Selvom vi lige må vente et par uger endnu, med at høre hvem der skal køre til Motocross of Nations i Frankrig for Danmark, så begynder holdene at komme på papiret rundt omkring. Et par er allerede meldt ud, og forleden kom der så navne og klasser på et af de hold der altid er store forventninger til. Nemlig Belgien. Og det bliver i ung formation Belgien kommer til Erneé.
Det bliver nemlig med Jago Geerts i MXGP-klassen, hvor han jo gjorde det særdeles fremragende sidste år i USA. Desuden er Lucas Coenen udvalgt til at køre i MX2-klassen, hvilket også giver god mening, og så bliver det op til Liam Everts at forsvare de gul/rød/sorte farver i Open-klassen.
Af andre lande der allerede har sat navne på kan nævnes Canada, hvor de to nationale mestre, Dylan Wright og Ryder McNabb, bakkes op af Jess Pettis i Open-klassen. Desuden har også Irland, med Martin Barr, Glenn McCormick og Jason Meara, og New Zealand, med Hamish Harwood, James Scott og Cody Cooper, meldt formationer ud til årets Hold VM!
Comments