top of page

Teams i Jyske Bank Boxen 2024 – WestcoastMX Tørring Racing Team

Drengene bag WestcoastMX og så Tørring MX har igen slået sig sammen, og dannet WestcoastMX Tørring Racing Team, der kommer med tre interessante navne. For det første har man tidligere King of Herning, franske Charles Lefrancois i folden, og ved siden af ham kommer norske Runar Sudmann til at holde. Nordmanden var også med sidste år, men kommer i år på den elektriske motocrosscykel, Stark Varg, som WestcoastMX er importør af i Danmark. Sidstemand bliver spanske Jorge Zaragoza, som er officiel fabrikskører for Stark Future, og som er et yderst stærkt kort på hånden!


Henrik Møller: “Supercross Herning ligger jo lige i vores baghave, så udover at holde butikken åbent både fredag og lørdag, står vi også klar med vores bedste setup af kørere til weekenden. Vi har en helt ny opsætning derinde i år, i form af vores samarbejde med Stark Future fabriksteamet, som gør at vi har Jorge Zaragoza med under vores telt. Det ser vi rigtig meget frem til! Det bliver spændende at se en Stark Varg for første gang bag en dansk bom, og så endda med en fabrikskører i sadlen! Vi har valgt at fortsætte vores gode samarbejde med Tørring MX og her får vi igen Charles Lefrançois, som jo er en fantastisk supercrosskører, der altid giver publikum et godt race! Og så har vi fortsat vores samarbejde med Runar Sudmann fra Norge, der efterhånden er blevet en god ven af huset! I år stiller han op på en Stark Varg for Team Westcoastmx og det glæder vi os til! Alt i alt ser vi frem til Supercross i Jyske Bank Boxen. Det er en kickstart af sæsonen for mange i crossuniverset, og det er det selvfølgelig også for os som team - især med det nye Stark Future samarbejde, som vi er utrolig stolte over at skulle vise frem, i fællesskab med Jorge!”


Kørere 2024:

#22 – Runar Sudmann – NOR – Stark

#99 – Jorge Zaragoza – SPA - Stark

#225 – Charles Lefrancois – FRA – Honda

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page