top of page

Tomac tog første stik


VM i supercross blev skudt i gang i nat i Vancouver, og det blev som forventet med Eli Tomac og Ken Roczen i førersædet i WSX-klassen.


Du kan gense hele aftenen gratis her: https://fim-moto.tv/fim_world_supercross


WSX

Aftenen startede med Super Pole, hvor der allerede var point på spil. Og her var Ken Roczen hurtigst af alle - efter at have været det samme i kvalifikationen. Og det fortsatte også godt for den forsvarende mester, da han vandt første WSX-finale, foran Tomac, der ikke var langt efter. I anden finale var det dog Tomac der sad på det. ET tog starten og førte til mål, mens Roczen kom dårligt afsted, og kæmpede sig op på andenpladsen, inden et styrt sendte ham ned i rækkerne igen. I sidste finale kom det til en direkte duel mellem Roczen og Tomac, der endte med en sejr til sidstnævnte. I den nye Superfinale - der kombinerede de bedste fra WSX og SX2 - og som altid bare har været en knippelfin ide, i en sport hvis ubetinget største hæmsko for et folkeligt gennembrud, er at udenforstående kan have lidt svært ved at følge med - endte det også med en sejr til Tomac, der endda måtte køre den i hus med en punktering. Roczen tog andenpladsen, og det blev også deres placeringer på dagen. Joey Savatgy viste sig også godt kørende med en tredjeplads, mens Colt Nichols og hans Suzuki igen virkede som et godt match.

SX2

Som forventet var det tæt i den lille klasse, selvom den generelle overskrift må være at Shane McElrath imponerede, og Max Anstie gjorde det modsatte. Det endte godt nok med en andenplads for den forsvarende mester i den her wildcard-optræden, men i det her felt skulle han have været i stand til at køre den hjem. Det var dog i stedet mesteren fra 2022 der satte trumf på med sejren - og den faldt på et tørt sted for McElrath, der har haft et turbulent 2024. Cole Thompson gav sit hjemmepublikum noget at juble over med en tredjeplads - á point med Anstie. Enzo Lopes så også godt ud, med Coty Schock på den samlede femteplads.

Næste opgave for felterne bliver de to GP'er i Australien.

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page