top of page

Update fra Jeffrey Herlings


Vores ven, Adam Wheeler, fra OTOR, har snakket lidt med den skadede hollænder, der er ved godt mod, selvom vi først får lov at se ham igen, når sæson 2021 starter.


Herlings styrtede ud af årets mesterskab, under træningen Faenza, hvor han brækkede ryg- og nakkehvirvler. De skadede hvirvler er groet sammen nu, men The Bullet valgte at lade sig operere i foden, for at blive fri for en mængde knoglesplinter, der eftersigende har generet ham i flere sæsoner. Han mente også selv, at fodskaden til dels var skyld i at han styrtede i Faenza.


I år var syvende sæson siden han debuterede i VM som 15-årig, at en skade sørger for, at han ikke kan slutte sæsonen år. Og det er tredje gang at han udgår med den røde nummerplade på cyklen.


Jeffrey Herlings: "Jeg er selvfølgelig helt knust, men når du ligger på jorden, og ikke har nogen følelse i kroppen i en halv time, så er du egentlig bare glad for at kunne gå derfra igen. Så bliver resultaterne ligegyldige. Du er bare glad for at være rask, og nu har jeg heller ingen smerter i nakke og ryg. Alle tilbageskridt er svære, men sporten bevæger sig så hurtigt, cyklerne er så hurtige, at du næsten bare venter på at det går galt. Der er nogen der kommer til skade hver weekend, men det er en del af sporten, og en risiko vi må acceptere. Jeg tror det her er tredje eller fjerde gang jeg mister et mesterskab. Det bliver lettere, men det er ikke noget jeg er stolt af."


Jeffrey Herlings har stadig tre år tilbage af sin kontrakt med Red Bull KTM, så han er klar igen, ved siden af Antonio Cairoli og Jorge Prado, når starten går til næste år.


Jeffrey Herlings: "Jeg elsker stadig at køre ræs, og forhåbentlig kommer min fod tilbage til et punkt hvor jeg faktisk kan nyde det. Den kommer ikke til at være som den var, og jeg kommer ikke til at have fuld bevægelighed igen, men alt andet går fint. Man vænner sig til hospitalet. Jeg er stadig motiveret, jeg har stadig mange meget i mig, og jeg vil stadig gerne vinde og slå rekorder."


Vil du læse flere historier fra hele verden, så tjek det nye On Track Off Road Magazine, under fanen i toppen af siden!


Foto: KTM

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
fxr.jpg
Facebook Nyheder
bottom of page