Update på Jeffrey Herlings

Der har været stille omkring Jeffrey Herlings, siden han styrtede voldsomt under træningen til det andet GP i Faenza. Det eneste der slap ud efterfølgende, var at han var ved bevægelighed, og siden at han i hvert fald ville misse de tre GP'er i Mantova. Det blev meldt ud fra KTM, at der ikke som sådan var noget galt med The Bullet, men nu har Herlings selv givet en update på sin status, og den afslører et noget mere skræmmende billede af, hvor tæt det egentlig var på at vi måske havde set det sidste til ham på banen.
Jeffrey Herlings: "Der har været ret stille omkring mig, og jeg beklager at jeg ikke have givet en update til mine fans, siden mit styrt. Jeg kan ikke beskrive hvor forfærdeligt det var, at ligge der på jorden, uden at kunne bevæge mig, og ikke at kunne føle noget fra halsen og ned i en halv time. Det viste sig at jeg har brækket min C1, C6 og T3. Lægerne fortalte mig, at jeg kun lige slap igennem nåleøjet, fra at blive lam permanent. Skal man se det på den lyse side, så har jeg 3 stabile brud, der kun har små revner i knoglerne, der heldigvis burde være hurtige om at vokse sammen. Lægerne siger at jeg kommer mig fuldt. Jeg følte ellers at jeg var 100% i kontrol denne her sæson. Jeg var endda villig til at acceptere andenpladser, og følte at jeg havde mere kontrol over mesterskabet end jeg nogensinde har haft før. Nu føler jeg at jeg har kvajet mig for anden sæson i træk, selvom jeg ikke føler jeg kan klandre mig selv noget for det styrt. Jeg er ked af det overfor mine sponsorer, partnere og fans, for endnu engang ikke at kunne give dem et mesterskab. Jeg vil gerne takke KTM og deres crew, for at stå bag mig i tykt og tyndt. Det har været et par hårde sæsoner, de sidste to, men jeg føler at jeg stadig har masser at tilbyde sporten. For nu, har teamet og jeg, besluttet at sidde over i Mantova, og så se på, hvornår vi kan være tilbage på banen. At komme helt frisk tilbage, føler jeg er vigtigst lige nu. Igen, tak til alle for support. Jeg vil arbejde hårdt for at være klar igen hurtigst muligt!"
Foto: Ray Archer