top of page

VM i Motocross, live og gratis på Discovery+ igen i 2022!


Det er med stor glæde vi kan meddele jer alle sammen og slå fast, at discovery+ igen i år sender VM i motocross, live og gratis, som de har gjort de sidste to sæsoner!


I den forbindelse skal der lyde et enormt skud ud til alle der fulgte med sidste år, og blot sørgede for at vores seertal øgedes afdeling for afdeling - og toppede under finalen, med nogle tal der fik flere øjenbryn til at skyde i vejret! Det gør en forskel, og har måske for første gang, fået et stort TV-netværk i Danmark til at anse motocross som noget der skal satses på, i stil med andre store sportsgrene. De ser at folk - jer derude + en hel masse nye der kom til undervejs - vil motocross, og så vil de det også. Det er så simpelt.


Så vi kører en sæson mere, med forhåbentlig lige så mange glade mennesker, fedt ræs - og så lige lidt danskere i top 3, ikke sandt?


Du får lige vores guide til hvordan du gør, så du er klar til på søndag:


1. Download discovery+-appen, eller brug tjenesten via en computer.


2. Opret en bruger - Du kan nøjes med den gratis bruger, som du tilvælger når du opretter dig.


3. Søg efter motocross.



5. Stil ind klokken 13.

- MX2, heat 1: 13.00

- MXGP, heat 1: 14.00

- MX2, heat 2: 16.00

- MXGP, heat 2: 17.00


6. Hvis der er tekniske problemer, af den ene eller anden art, så er det som altid vigtigt at du kontakter discovery+. Vi kan ikke hjælpe jer.


Som den vakse har bemærket, så har VM-sendingerne fået deres egen fane i appen, ligesom at Motocross-Studiet har fået en ligeså!


Du kan altid finde de nyeste afsnit af Motocross-Studiet her: https://www.discoveryplus.com/dk/show/motocross-studiet


Igen, ting der kun har været mulige, fordi der er så mange af jer dejlige mennesker, der stiller ind når vi sender! Vi håber I er med os igen i år!


Til sidst, bare lige for at slå det fast én gang for alle: Stod det til os, så viste vi ikke andet end motocross. Vi viste samtlige klasser, fra alle de mesterskaber vi kunne få fingrene i. Hos nogen derude hersker der nemlig tilsyneladende en ide om, at det er os der har valgt kun at vise VM-klasserne, men hvordan nogen overhovedet er nået til den konklusion, er os simpelthen en gåde, og fri, fri fantasi.


Både vi og Discovery Networks knoklede til det sidste for at få lov til at vise endnu mere, men Infront Moto Racing modsatte sig at give lov. Så deres modvilje er alene skyld i, at vi ikke viser flere klasser fra VM, og altså ikke mangel på velvilje fra Discovery. Heldigvis skal aftalen genforhandles efter 2022, og der sætter Discovery Europa sig til bordet, for at få endnu mere motocross ud i stuerne!


Det skal vi dog ikke hænge os i nu! Nu skal vi nemlig bare tælle ned til på søndag, OG gøre os klar til at heppe på vores danskere! (Og de andre kørere. Er alle fan-grupperingerne klar til endnu et slag inde på Motorsport på Discovery+, for dem I holder med?) #gotko #11train #bbdammit #rocketmeier


Lad sæson 2022 begynde! Vi er så klar!


Foto: Ray Archer

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page