top of page

VM-premieren udsat en uge!


Som vi delte tidligere på Facebook, så melder Infront Moto Racing her til morgen ud, at situationen efter stormen Eunice på banen i Matterley Basin, simpelthen er for voldsom til at man kan afvikle årets første VM i motocross. Se et par eksempler på billederne her i artiklen. Derfor har man valgt at udsætte hele GP'et en uge, og altså køre det i næste weekend i stedet, efter den planlagte oprindelige tidsplan.


Man forsøgte allerede tidligt i går at komme situationen i møde, ved at ændre tidsplanen, og skubbe stort set al kørsel til søndag, men med væltede træer og smadret setup - og fortsat stærke vinde på stedet i dag, har man altså valgt at kaste håndklædet. Desuden er beslutningen taget i samråd med de lokale myndigheder, der lod til at være mere end opsat på, ikke at tage chancer med både kørernes sikkerhed, eller med tilskuernes.


Det er selvfølgelig ærgerligt, men forståeligt. Kan det ikke afvikles sikkert, så går det ikke. Desuden vurderer vi også at det vil være bedre for vores danskere, at holde sig til den oprindelige tidsplan, hvor de får kørt banen ind i kroppen om lørdagen.


Så hold drikkevarerne kolde en uges tid endnu, og så blænder vi op for første VM GP på næste søndag, d. 27/2. De gode mennesker hos Discovery Networks er allerede ved at rette til, så de er klar til start på discovery+, til rette tid og dato!


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
fxr.jpg
Facebook Nyheder
bottom of page