VM-preview! MX2!

Der er under et døgn til at VM-kørerne rammer banen for første gang i 2022, og derfor tænkte vi, at det måtte være på sin plads, at kigge felterne lidt efter i sømmene. Vi har derfor lige kigget på favoritterne og de, vi tænker måske kan overraske!

MX2

Mikkel Haarup – Vi starter selvfølgelig med vores danskere, og med et VM der starter på banen hvor Mikkel kørte sig til sit hidtil eneste VM-podie for to år siden, mener vi at han bestemt ikke skal afskrives til at gøre bedriften efter. ELLER i kampen om medaljerne generelt. Mikkel har holdt kortene tæt til kroppen i optakten og fokuseret på sig selv, og det har været hvad han har efterspurgt de seneste sæsoner. Han har farten, vi ved DRT Kawasakien kan køre med i toppen – nu endda med helt nye stumper fra Cosworth – så vi håber Mikkel brager sin sæson 2022 afsted fra start!

Bastian Bøgh Damm – WZ Racing KTM har fået større stjerne hos KTM, og det har smittet af på maskineriet hos Bastians tyske team, og elimineret nogle af de fodfejl der altid opstår når et team skal geare op til VM, som vi så det sidste år. Samtidig har der været fokus for danskeren, på at kunne holde kadencen hele heatet, til at underbygge hans fantastiske starter, så vi tror ikke man skal være overrasket over at se ham dybere oppe i top 10 i år!

Glen Meier – Desværre må vi undvære Glen Meier i sæson-premieren, da han ikke følte at han var blevet klar nok til det. Vi skal dog glæde os rigtig meget over, at det bliver til hele 10 afdelinger af VM i år for Glen, der samtidig har sat lidt gang i Europa, med sine ærlige fortællinger om privateer-livet i MXGP. Når det så er sagt, så så vi sidste år, at han har mere end rigeligt tempo til at køre med i top 15 – og i glimt til mere. Vi håber der bliver mange sammenhængende glimt i år.

Tom Vialle – Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Vialle favorit til årets titel. En skade tog chancerne fra ham sidste år, men han endte alligevel med at nappe flest GP-sejre af alle i MX2 og køre sig op i medaljerne. Hvor meget man skal lægge i at han har halset efter i opstartsløbene – og er blevet sat til vægs i alle heat – er sværere at sige. Han er på en helt ny generation KTM, og det har nok lige så meget handlet om at indsamle data om cyklen, inden VM går i gang. Vi kan dog konstatere, at vi skal se noget mere fra Tom Vialle, end vi så i Lacapelle Marival og på Hawkstone Park, hvis han skal være verdensmester igen.

Jago Geerts – Måske feltets hurtigste kører, når det hele går som det skal. Desværre var der alt for langt imellem de øjeblikke sidste år – der trods alt stadig indbragte en sølvmedalje for Geerts. Han startede godt i Italien i år, ved at vinde første afdeling italienske mesterskab i sikker stil, og imponere imod 450’erne i superfinalen, men kom så til kort imod de Wolf og van de Moosdijk i Lacapelle Marival, og det skal blive spændende at se, om det igen bliver på det hårde underlag han taber krigen i 2022.

Kay de Wolf – 17 år og med værktøjerne til at blive en legende på sigt. Kay de Wolf gør så mange fantastiske ting på sin motorcykel, og prøver og ser ting ingen andre gør. Kan han få sat de ting i system, og eliminere de mange fejl han også render ind i, tit på grund af unødige risikovillighed og hvad vi må tilskrive ungdoms hovmod, så bliver han også en der skal køre med om medaljerne. Knusende sejr i Lacapelle Marival og tekniske genistreger på Hawkstone Park efterlader et stærkt indtryk.

Roan van de Moosdijk – Nyt team og nye muligheder for van de Moosdijk. Allerede nu ser han mere komfortabel og teknisk bedre ud på Husqvarnaen, end han gjorde på Kawasakien, hvor han jo ellers gjorde det flot. Han har forladt Marc de Reuvers vinger, og er nu under Rasmus Krogh Jørgensens – noget der kunne vise sig at være en vindende cocktail. Hvis vi skal tro hvad vi så i Lacapelle Marival, så er han lige hvor han skal være.

Isak Gifting – Svenskeren er ikke længere fabrikskører, men det britiske Hitachi Tools KTM har vist sig som en fin erstatning. Stilen er den samme på KTM’en, men den skandinaviske ismand virker mere end klar. 2021 blev hæmmet af skader, men det vi så fra Gifting på Hawkstone Park i søndags vidner om, at han er klar til at vise hvor han hører til i feltet.

Conrad Mewse – I hvad der må betegnes som en chok, brød Mewse med Hitachi Tools KTM meget tæt på sæsonen, og skal nu tørne ud for sit eget team. Han har stadig støtte fra KTM, og der hviskes om at hans nye teamsponsor har dybe lommer, så han kan skaffe hvad han skal bruge. Når det så er sagt, så er det dommens år for Connie’. Det er hans sidste år i MX2, og bliver det igen en fuser, så ser det svært ud med et sæde i MXGP-klassen. På sine bedste dage, er han stadig en af verdens bedste, men de har simpelthen været alt for sjældne de seneste år.

Kevin Horgmo – Nordmanden træder ind på den store scene for anden gang i karrieren, denne gang meget bedre forberedt, ifølge ham selv. Han har altid kørt på østrigske maskiner, men skal nu forsøge at finde melodien på F&H Kawasakien. Vi håber det lykkes for ham, for han har knoklet for at slå igennem, siden han var helt lille – endda altid med hele Norges forhåbning om at han skulle blive en Kenneth Gundersen 2 hvilende på skuldrene. På sine bedste dage kan han helt sikkert være med. Vi må se hvor mange af dem vi får at se.

Simon Längenfelder – Tyskeren med den fine teknik er stadig på Gasgas, men denne gang for Claudio de Carlis team. Han viste god fart i det åbne italienske mesterskab, og med endnu en god håndfuld sæsoner i MX2, ser det lyst ud for fremtiden. Han er god i starterne, og skal nok komme til at blande sig i toppen – måske endda i top 3 i år. Han har alle redskaberne han skal bruge til det.

Mattia Guadagnini – Italieneren startede 2021 i fin stil, og var på et tidspunkt i spidsen af VM i MX2-klassen. Siden gik det tilbage for ham, og ”den gamle” Guadagnini, med de hængende albuer og tonserstil, vendte mere og mere tilbage. Han har været særdeles anonym i opstartsløbene, og med fabrikscyklen under sig, må man formode at der ligger et stort pres på ham, for at levere bedre på søndag. Men man skal aldrig afskrive en italiener.

Thibault Benistant – Franskmanden med det elegante tråd, vandt sit første VM-heat sidste år, og skal selvfølgelig betragtes som en der kan være med til at afgøre tingene i år også. Desværre må vi undvære ham fra start, da en skade holder ham ude.

Liam Everts – Liamski skal køre sin første sæson i VM, og selvom menneskerne omkring ham prøver at affeje det, så er han måske den kører på startbommen med de tungeste åg på sine skuldre. Der er mange der skoser ham for blot at være hvor han er, på grund af sit ophav. Men at formå at køre sig til et – fortjent – VM-sæde, med den arv og de forventninger der naturligt har hvilet på ham hele hans liv, ovenpå fatter Everts’ 10 VM-titler, og fatter-fatter Everts’ 3, vidner om en ung mand med psyken i orden. Viste på Hawkstone Park, at han måske godt kan overraske i år, under de rigtige forhold!

Håkon Fredriksen – Vi har fidus til den benhårde nordmand. Ad omveje er han pludselig blevet Hondas bedste kort i MX2-klassen, og han er ALTID klar til at gøre hvad der skal til. (Tænk: Herning Supercross 2020.) Aldeles uimponeret og med en fin grundstil, skal vi ikke blive overraskede over at se ham helt oppe i toppen i 2022.

Andrea Adamo – Der er ikke mange medier der har snakket om italieneren og hans chancer, men vi så at han bestemt ikke er uden fart sidste år. Ved flere lejligheder holdt han fast i top 10, og med det samme setup omkring sig i den nye sæson, kunne han godt bygge endnu mere på sine resultater.

Stephen Rubini – Rubini havde ikke heldet med sig i 2021, men vi skal slet ikke glemme, at han bed sig godt fast i top 10 ved flere lejligheder i 2020. Han har fundet gejsten igen hos SR Motoblouz, og kunne måske godt være en outsider – især når underlaget bliver hårdt.

Tim Edberg – Svenskeren er klar til en sæson i VM for Riley Racing, og trods en lidt stagnerende karriere-kurve sidste år, så skal vi ikke glemme, at han for ikke så længe siden, lignede et af de største talenter i EMX250-klassen. Vi håber han genfinder formen og overrasker.

Boblere: Vi skal nok også skæve til purunge Kay Karssemakers, der sikrede sig et sent sæde hos Hitachi Tools KTM, og derved rykker fra 125cc og direkte i VM. Det har før vist sig som et dårligt valg, men vi må se, hvad den ambitiøse unge mand kan drive det til. Vi glæder os også til at se Andrea Bonacorsi og Rick Elzinga i England, og se deres niveau, inden de vender tilbage til EMX250-klassen, når den serie starter. Vi håber på succes for Camden McLellan, der har været lang tid undervejs, og har taget turen fra Sydafrika allerede i en tidlig alder, for at arbejde sig til tops i Europa. Og så skal vi huske at kippe med de skandinaviske flag endnu mere, da både Filip Olsson, Samuel Nilsson og Emil Weckman bliver at finde permanent i VM! Filip er fra Sverige, Samuel officielt fra Spanien, men med svensk far og ligeledes et hjem i det svenske, imens Emil er fra Finland.