• Mikkel591

Lidt af hvert - VM


Nu har vi kørt lidt på amerikanerne, når det kommer til skader indtil videre, men samtidig begynder skaderne at hobe sig op her hos os - kun få uger inden VM sparkes i gang i Qatar. Mest prominente navn på skadeslisten, er Clement Desalle. Kawasaki havde ellers glædet sig til at se ham i aktion for første gang på den grønne maskine i VM, men det kommer til at trække i langdrag. Desalle styrtede og brækkede sin arm i weekenden i Valence, og går derved højst sandsynligt glip af sæson-åbneren. Og det er kun noget der gør situationen endnu værre for Kawasaki, da også Jordi Tixier - der er kommet op fra MX2 - må sidde ude i Qatar med en håndskade, der stadig driller.

I Valence var der også en knæskade til Ben Townley, der har kæmpet lidt for at følge med i sæsonens indledende løb. Det skulle dog ikke være så slemt at New Zealænderen ikke kan køre med i Qatar. I samme båd er Romain Febvre, der netop er kommet tilbage på cyklen, efter den skade han pådrog sig under det italienske mesterskab.

Der har dog også været lyspunkter, hvor især Jeffrey Herlings har været flyvende. I sådan en grad, at han flere gange har været hurtigst af alle. Med på den front, er også Shaun Simpson, der har været bedste MX1'er både på Hawkstone Park og i weekenden på Valence. To GP'er vandt Shaun i 2015, mon der er lagt op til flere? Samtidig har Jeremy van Horebeek og Evgeny Bobryshev været stærkt kørende i Italien, hvor de har været bedst når det skulle afgøres.

Det tegner for en spændende sæson!


Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.