• Mikkel591

Resultater fra Mill


Tredje omgang Dutch Masters of Motocross rullede her i weekenden, og der var danskere med i alle klasserne! Og de gjorde det godt!

I 85cc var det Lucas Bruhn der var bedste dansker på dagen, og han kom afsted med en niendeplads. William Kleemann kørte et flot første heat, men havde desværre ikke heldet med sig i andet, så han sluttede som samlet nummer 12.

I 125cc var der en enlig dansker med, og her kørte Victor Kleemann to point hjem, så han kunne slutte lige indenfor top 25 på dagen.

I 250cc var danskerne stærkt repræsenteret, og de markerede sig da også. Mikkel Haarup havde dog også uheld på vejen, og sluttede som nummer 13, imens Bastian Bøgh Damm heller ikke havde heldet med sig, men snuppede en plads som nummer 15, igennem et godt andet heat. Glen Meier blev nummer 17, imens Nikolaj Skovgaard sluttede dagen som nummer 23.

Kim Sørensen, der strålede til første omgang DM i Randers, havde taget turen til Holland, og han var den eneste dansker på pletten i 500cc. Og her gjorde han det godt, og sluttede som en samlet nummer 17.

Du kan finde alle resultaterne her: https://speedhive.mylaps.com/Events/1520970

Husk også at kigge på vores Facebook-side, for billeder fra Holland!

Foto: Ed Bulk

#dutchmasters

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.