top of page

SPOT! - Bolværket

Præsenteret i samarbejde med VM Motocross på Eurosport 2

Rockstar Suzuki World MX1 og MX2, er snart de gules eneste tilbageværende aktiv i VM. De to teams er individuelle, men fordi de minder meget om hinanden - og fordi de er Suzukis fabriksvalg - så har vi valgt at kigge på dem samlet. Og der er ellers nok at kigge på. I MX1 er der både sikre kort og mere usikre, og så har man endnu engang valgt at prøve noget nyt i MX2. Samtidig med at man nurser sine talenter frem.

Clement Desalle har i mange år været førsteudfordrer til Antonio Cairoli, men belgieren har aldrig kunne matche AC222's overskud og sikkerhed. Samtidig har man i snart en håndfuld sæsoner forsøgt sig med forskellige konstellationer i MX2, men igen og igen har man måttet sadle om og skifte ud. Ambitionerne og indsatsen har været større end resultaterne i den lille klasse, men det helt store problem har været skader og styrt. Det samme har været tilfældet med at finde en andenkører til Desalle i MX1. Man har prøvet mange ting, men det er som om at det ikke altid rækker.

Clement Desalle - Han kan vinde. Han kan køre med om mesterskabet. Men han mangler at vinde det. Han har ført det an, men Cairoli har indtil videre taget det sidste stik hjem, og det har tit været på baggrund af Desalles styrt og skader. Belgieren laver fejl og det koster dyrt. Men han har farten, han må have lysten og hvis han kan klare hele sæsonen uden at lave fejl, så får vi måske vores mest spændende sæson længe.

Kevin Strijbos - Belgieren er i øjeblikket ude med en skade, og det lader til at være det evige problem med andenkøreren hos Rockstar Suzuki. Man forsøgte med Leok, men måtte opgive. Så kom Strijbos til, og han har været et stykke fra fordums storhed. Der hviskes i krogene om pladsen ikke skulle gives til et nyt talent, men på den anden side er man ikke interesseret i at få en der kan køre fra Desalle. Måske på sigt, men dem gemmer man i MX2.

Glenn Coldenhoff - En af sidste sæsons helt store oplevelser, i hvert fald i starten. Man forsøgte sidste år med Max Anstie, men briten endte med at ligge mere på jorden end at sidde på motorcyklen. Derfor prøvede man noget andet, og valget faldt altså på Coldenhoff. Utvivlsomt en stor forbedring i sandet, og kan han bygge videre på de fine takter fra sidste år, så kan han ende med at blive et scoop.

Julien Lieber - Den lille belgier gav den alt hvad han havde sidste år, inden han blev skadet, men manglede alligevel at bevise at han var berettiget til fabriksstøtte. Man har dog valgt at tro på ham fortsat, og han har bestemt vist gode takter. Og kan de blive sat sammen til en hel sæson, så er det ikke umuligt han kommer op og snuse til top 5.

Jeremy Seewer - Knægten fra alpelandet er et af Suzuki World MX2s største aktiver. Han viste gode tanker sidste år i EM MX2, og var overbevisende i de stand-in optrædener han fik i VM. Og til MXoN. Han kørte sig stille og roligt ind i teamet over de seneste sæsoner. Og kan der bygges på hans coolness, så bliver han bestemt seværdig i de VM-afdelinger vi kommer til at se ham i.

Foto: Suzuki

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page