top of page

2 gange guld og et par bukkede ribben


Sæsonen har budt på lidt af hvert for Nikolaj Larsen, der har måttet overkomme en del modgang, men alligevel endte han med at stå med både det danske og det svenske mesterskab til slut. Vi har fået en kort afslutningsstatus fra på sæsonen. En sæson der altså bød på masser af guld, og så et enkelt voldsomt styrt til Motocross of Nations i England. Men hvad skete der egentlig der? Det fortælle Nikolaj også om her!

Nikolaj Larsen: "En sen opdatering på sæsonafslutningen, men efter en utrolig travl slutspurt, og en hård afstigning til VM for hold, havde både krop og sind brug for lidt pause, og tid til lige at lade det hele synke ind. Efter at det lykkedes at komme tilbage og genvinde det danske mesterskab, var der fuld fokus på at gøre opgaven færdig i Sverige, hvor jeg havde en 11 points føring inden sidste afdeling. Jeg vidste hvad opgaven lød på og med to gode starter kunne jeg køre den samlede sejr hjem med en 2. og 3. Plads i de to heat. Helt fantastisk at det lykkedes med begge mesterskaber, nu hvor det glippede sidste år. Weekenden efter stod den på VM for hold, som desværre blev en kort erfaring for mig, da jeg rammer et reklameskilt på en opkørsel og bliver kastet forover motorcyklen og lander hårdt på jorden. Efter en CT-scanning kunne vi heldigvis konstatere, at intet alvorligt var sket, udover et par bukkede ribben og en godt forslået ryg. Jeg forsøgte at køre første heat søndag. Men det kunne simpelthen ikke lade sig gøre på grund af smerter. Jeg var utrolig ked af at skuffe resten af holdet og Team Danmark, da jeg sætter det som en stor ære at være udtaget til holdet. Udover VM for hold, har det været en spændende sæson, hvor jeg ikke altid gjorde det nemmere for mig selv, men alle i Team 249 - inklusiv mig selv - blev ved med at tro på det og knokle videre, hvilket gjorde at vi alle kan være glade og stolte over at det lykkedes! Tusind tak til alle som støtter mig! De har alle være uundværlige og en fantastisk støtte!"

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page