Jørgensen uheldig i Sverige

10/9/2018

Det var ikke danskernes weekend i Sverige, heller ikke for Mathias Jørgensen, der til det svenske mesterskab i Uppsala var tilbage på cyklen, efter at have plejet en hjernerystelse han pådrog sig for et par uger siden. Han kom dog fra Sverige med et skadet knæ, men han fortæller selv mere om det her.

 

Mathias Jørgensen: "Jeg fik sat benet i jorden da jeg landede efter et hop, fordi jeg ramte en kant så jeg fik overbalance. Det resulterede i at jeg slet ikke kunne gå eller stå, jeg måtte direkte hjem og på skadestuen, og de konkluderede at der intet brud var på knogler, men i stedet symptomer på skadet menisk og skader på det yderste ledbånd. Heldigvis må jeg bruge det fuldt ud, indenfor smertegrænsen. Det er virkelig irriterende, ovenpå at jeg slog hovedet i Aalborg, og har brugt fire uger på lavt blus, uden træning, og hvor jeg meldte fra til Hold DM. SM her i weekenden var faktisk første gang sådan rigtig tilbage, og jeg kvalificerede mig som 4'er, så det gik rigtig godt. Det her er bare sort uheld ... Jeg sidder nu bare og venter på indkaldelse til videre scanning og forløb. Men jeg kan forsikre om, at om de så fjerner benet fra knæet og ned, så stiller jeg op til DM i Næstved. Ej, jeg er nu meget optimistisk, og ved at formen nok skal komme mig til gode i det her tilfælde. Jeg har haft et virkelig godt år, og det har jeg tænkt mig at følge til dørs!"

 

Foto: Caroline Joelsson 

 

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.