top of page

Herning Supercross 2021 aflyses!


En deprimerende pressemeddelelse fra Herning Supercross. Læs den herunder:

Motorshow og Yamaha SuperCross og Freestyle Show aflyses

De to store motorevents, Motorshow og Yamaha SuperCross & Freestyle Show i MCH Messecenter Herning og Jyske Bank Boxen, som traditionen tro foregår i starten af året, aflyses på grund af coronasituationen.

31. januar til 1. februar i år valfartede flere end 30.000 motorsportsentusiaster til MCH Messecenter Herning og Jyske Bank Boxen for at opleve de populære motorevents Motorshow og Yamaha SuperCross & Freestyle Show. Begge arrangementer skulle igen have fundet sted 4.-6. februar 2021, men coronasituationen og myndighedernes restriktioner tvinger arrangøren ASP Event til at aflyse begge arrangementer:

- Set i lyset af hele covid-19-situationen og de gældende restriktioner, der blandt andet betyder, at vi på nuværende tidspunkt kun kan samle 500 personer i Jyske Bank Boxen, ser jeg desværre ingen anden mulighed end at aflyse både Motorshow og Yamaha SuperCross & Freestyle Show, fortæller indehaver af ASP Event Lars Green og tilføjer:

- Flere samarbejdspartnere har også selv meddelt, at uvisheden og myndighedernes restriktioner betyder, at de ikke har mulighed for at medvirke i 2021. Det gælder også supercross-kørere fra flere forskellige lande, der kan få svært ved i det hele taget at komme til landet. Derfor ser jeg ingen anden udvej end at aflyse i 2021 og i stedet se frem til at vende tilbage med nye stærke motorevents i 2022, fastslår Lars Green.

Populære events

Kombinationen af motorcykler, biler, adrenalin og vovehalse har i årevis været en populær kombination i MCH. Motorcykel- og bilmessen Motorshow har været afholdt i MCH Messecenter Herning i fem år, mens Yamaha SuperCross & Freestyle Show har leveret gas og gys hele 26 år i træk i MCH. Først i messehallerne og senere i Jyske Bank Boxen. Ved seneste udgave af det populære freestyle-show kunne publikum blandt andet overvære den danske freestyle motocross-stjerne Alex Porsing og den amerikanske verdensstjerne Mike Alessi, som tilmed vandt titlen som King of Herning.

Motorshow og Yamaha SuperCross & Freestyle Show afholdes igen primo februar 2022.

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page