top of page

Hvad er Oman?


Da Infront Moto Racing forleden meldte den foreløbige VM-kalender for 2021 ud, som den kommer til at se ud, hvis pandemien arter sig, så var det med noget af en overraskelse som åsted for premieren. Nemlig Oman, der som nogen måske ved, befinder sig på den sydlige del af den arabiske halvø. Sidste gang vi besøgte de breddegrader, var da vi sidst var i Losail i Qatar i 2016 - et GP der især blev kendt for at blive kørt efter mørkets frembrud.


Siden har der været arbejdet på at vende tilbage til halvøen - flere gange har oliestaten Kuwait været nævnt, da der her for nylig er blevet bygget en bane i verdensklasse - men nu er valget så altså faldet på Oman, på en bane der befinder sig umiddelbart ved siden af lufthavnen udenfor hovedstaden Muscat. Det eneste der dog umiddelbart vides om stedet, er at der befinder sig en form for crossbane i forvejen, men hvordan forfatningen af den så er, vides ikke. (Hverken Google eller Youtube lader til at have svaret.) Stedet befinder sig nogle hundrede kilometer sydvest for Qatar, Dubai og Abu Dhabi, i den bjergrige Muscat-region.


Vores ven, Adam Wheeler, har snakket med David Luongo fra IMR, for at få lidt indsigt i sagerne omkring det eksotiske startsted.


David Luongo: "Diskussionen har varet i flere måneder, og det er fantastisk at have modellen på plads. GP'et i Oman bliver bakket op af det nationale sportsmyndigheder og en lokal promoter. GP'et kommer til at ligge i midten af Muscat-området, og det bliver nemt af få adgang. Oman er et smukt land, med meget historie og smukke landskaber, så vi kan ikke vente til sæsonstarten! Oman er et af de mest proaktive lande i Mellemøsten, når det kommer til motorsport, med en masse rally, bil- og motorcykelture i ørkenen, på stranden eller i bjergene. MXGP kommer til et nyt land, med masser af motocrossfans."


Da MXGP i sin tid var i Qatar, var tilskuermængden ikke prangende, ligesom at mange havde det svært med at der skulle køres under kunstigt lys. Det valgte man at gøre, for at spare kørerne for varmen. Det ser dog ikke ud til, at det bliver tilfældet i Oman. Her siger David Luongo nemlig: "Det bliver et to-dages format, med kørsel fredag og lørdag, og vi har ikke planer om at det skal køres om aftenen."


Så hvor er Oman? Det finder vores danskere forhåbentlig ud af, når sæsonen start i april.


Foto: Youthstream 2016 @ M. Zanzani

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page