top of page

MX-Index’ orkansmølf forbliver blå i 2021!


Det er med stor glæde, udelt fornøjelse, og lettere jubel, at MX-Index kan meddele, at vores mindste prøvekanin, yngstemand og den eneste på redaktionen der har kørt VM, Mads ”The Hurricane” Bengtson, forbliver blå i 2021. Mads fortsætter i 85cc-klassen i 2021, med støtte fra Yamaha Scandinavia og Yamaha Store Roskilde, som han sluttede sig til i 2019.


Den nyhed skulle Mads selvfølgelig selv have lov at kommentere på, så vi gav ham som sædvanlig mikrofonen, fuldstændig uden filter:


MXI: ”Hvad siger du til at have forlænget aftalen med Yamaha?”

MB618: ”Det er fedt! Jeg kan rigtig godt lide 85’eren. Og blå. Tror du vi skal køre i sand næste år?”

MXI: ”Det er svært at sige hvad der sker næste sæson. Måske?”

MB618: ”Jeg håber vi kan køre internationalt. Og bLU cRU. Tror du ikke Yamaha lægger det på en hårdbane?”

MXI: ”Det kan godt være …”

MB618: ”Ved du overhovedet noget?”

MXI: ”Hov hov! Jeg er ikke et orakel.”

MB618: ”Det ved jeg ikke hvad er. Jeg synes godt de kunne finde noget hårdbane at starte med, nu hvor vi ikke nåede det i år. Er du god på hårdbane egentlig?”

MXI: ”Jeg er bedst på hårdbane.”

MB618: ”Bedst i pølsevognen …”

MXI: ”Skal du gå hjem?”

MB618: ”Nej tak.”

MXI: ”Hvad glæder du dig mest til ved 2021?”

MB618: ”bLU cRU-træningerne var sjove i år. Dem glæder jeg mig til. Og DM. Hvis banerne er gode. Og til at jeg skal konfirmeres.”

MXI: ”Sådan crossmæssigt, tænkte jeg nu mest?”

MB618: ”Så bLU cRU. Og til at være på banen med de andre igen. Det glæder jeg mig måske mest til.”

MXI: "Det er også en god tanke."

MB618: "Jeg tænker godt."


Nu venter en vinter for Mads, der forhåbentlig kommer til at byde på en masse træning, inden der, igen forhåbentlig, venter en sæson med DM, EM, bLU cRU, og ikke mindst, endnu flere reportager fra motocross-Danmark. Bramfrit og i børnehøjde, som altid.


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page