top of page

TKO på toppen i Mantova


Vi har ventet, vi har håbet, og vi har vidst at han kunne gøre det, når bare han var fit igen. Og i dag stod han der igen, knejten fra Sønderborg, på toppen af podiet, på toppen af verden, iklædt Dannebrogsfarverne, imens "Der er et yndigt land," skraldede ud over bakkerne i Mantova. Thomas Kjer Olsen var bedst i verden i dag.


MX2

Danskeren var i hvert fald den eneste der reelt formåede at lave mange overhalinger, og med to bomstærke heat, kunne han tage karrierens fjerde GP-sejr. Bragende stærkt kørt af Thomas, der for alvor stempler ind i VM. Førstepladsen i den samlede stilling er stadig mange point væk, men flere GP-sejre kan vi lune os på i lange tider! Samtidig var det godt at se Mikkel Haarup med to stabile heat, og især i andet heat gjorde Mikkel en stærk og god figur, der boder på endnu mere. Desuden var der igen ikke langt til pointene for Glen Meier, der får chancen igen på onsdag. Med sig på podiet i dag, havde TKO sin teamkammerat Jed Beaton, der gjorde dagen til en helt perfekt en af slagsen, for Rasmus Krogh Jørgensens tropper. Ben Watson tog sidste plads på podiet.


Thomas Kjer Olsen: "Jeg er så glad! Det har været en hård sæson, men jeg er super glad for at vinde i dag. Jeg kørte virkelig godt, selvom jeg ikke vandt et heat, og jeg var midt i det, hele dagen. Andenpladsen i det første heat var super, og i andet heat var det nærmest bare én lang kamp. Jeg har fået selvtilliden på cyklen tilbage og jeg følte mig fantastisk kørende hele dagen i dag. Og jeg er også glad på teamets vegne. De har stået bag mig hele året, igennem to skader, og nu er vi her, på toppen af podiet! Jeg er virkelig glad!"


Mikkel Haarup: "Cyklen var god ud af starten, men jeg lavede for meget hjulspin i første heat - min fejl! Men jeg kørte godt og jeg lavede nogle gode overhalinger, og kørte i mål som nummer 17. I andet heat kom jeg fra start inde i top 6, og jeg holdt mig fast der i lang tid; i anden halvdel af heatet begyndte jeg for villigt at acceptere når folk kørte forbi mig, men vi bevæger os i den rigtige retning!"


Resultat, Mantova 1:

1. Thomas Kjer Olsen - Husqvarna

2. Jed Beaton - Husqvarna

3. Ben Watson - Yamaha

4. Maxime Renaux - Yamaha

5. Roan van de Moosdijk - Kawasaki

6. Tom Vialle - KTM

7. Stephen Rubini - Honda

8. Conrad Mewse - KTM

9. Jago Geerts - Yamaha

10. Isak Gifting - GasGas

14. Mikkel Haarup - Kawasaki

30. Glen Meier - Yamaha


Samlet:

1. Tom Vialle - 386p

2. Jago Geerts - 356

3. Maxime Renaux - 295


MXGP

Og der var også et gigantisk drama i den store klasse. For Jorge Prado nåede på podiet, og blev erklæret som vinder, efter to andenpladser, men den dom blev ændret, da han, Febvre og Paulin blev rykket ned i tabellen i andet heat, for at springe for gult flag. Den dom betød at det i stedet var Jeremy Seewer der tog karrierens første samlede sejr i MXGP-klassen, imens Glenn Coldenhoff tog andenpladsen, for næsen af Prado. Det skubbede Tim Gajser helt ud af podiet, men TiGa kunne dog stadig glæde sig over at overtage spidsen i tabellen. Clement Desalle tog sidste plads i top 5.


Resultat, Mantova 1:

1. Jeremy Seewer - Yamaha

2. Glenn Coldenhoff - GasGas

3. Jorge Prado - KTM

4. Tim Gajser - Honda

5. Clement Desalle - Kawasaki

6. Romain Febvre - Kawasaki

7. Calvin Vlaanderen - Yamaha

8. Antonio Cairoli - KTM

9. Gautier Paulin - Yamaha

10. Jeremy van Horebeek - Honda


Samlet:

1. Tim Gajser - 316p

2. Antonio Cairoli - 311

3. Jeremy Seewer - 300


Husk at du kan se alle heat fra i dag, on demand, gratis på Dplay! Hvor du også kan se GP'et fra Mantova på onsdag!


Foto: Juan Pablo Acevedo

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page