top of page

VM-tanker om kalenderen


Der er et nyt nummer af OTOR på gaden, (du finder det under fanen OTOR i toppen af siden,) og i den forbindelse har Adam Wheeler haft fat i et væld af VM-stjerner, deriblandet TKO, for at høre deres tanker omkring den sæson der venter, om lidt over en uge - med flere GP'er på den samme uge, og en meget ændret tidsplan. Noget som kommer til at blive en anderledes udfordring for feltet.


Thomas Kjer Olsen: "Det bliver interessant at se hvordan det bliver. Jeg er ikke sikker på om det bliver hårdere eller ej, men dagene bliver længere. Tre GP'er på en uge er meget, og det kan være det bliver svært at at komme sig efter den sidste, men vi sparer en masse tid på ikke at skulle rejse frem og tilbage. Mentalt bliver det måske lidt nemmere, hvis jeg skal være ærlig. Selvom jeg tror de vil ændre banen lidt, så tror jeg at det bliver meget det samme. Vi må gøre hvad vi kan i disse tider."


Gautier Paulin: "Jeg er entusiastisk omkring den nye kalender, for i slutningen af marts, så det ikke ud som om vi overhovedet kom ud og køre. Vi så både supercross bliver kørt færdig, og både F1 og MotoGP starte igen. Så det er godt at have en kalender, og det vil bliver meget anderledes, på grund af det mindre publikum, og social afstand, når nu motocross er en sport der er tæt på fansene."


Jeremy Seewer: "Den er lidt tricky, især på grund af de baner vi har. Letland og Lommel er allerede et par af de mest fysisk krævende på kalenderen. Det bliver hårdt, man har mindre tid på banen, og man skal bruge al sin energi på én dag."


Ben Watson: "Det er underligt, men det er en situation alle er nødt til at tackle. Nu da GP'erne kun er én dag, så tror jeg ikke det bliver lige så intenst, som når det er en hel weekend. Det mærkeligste bliver at vænne sig til at det kun er én dag; Det ser ud som om at det bliver 20 minutters fri træning, og så 25 minutters tidskval, med 5 minutters starttræning. Det er nok til at alle kan lære banen, komme ind i rytmen, og ryste den værste armpump af."


Jorge Prado: "Jeg tror ikke det bliver så slemt med tre GP'er på en uge, fordi vi har lidt tid til at komme os og blive klar igen. Vi får se, måske når vi først er der, og vågner om onsdagen for at køre igen - samtidig med at vi ved at vi skal køre allerede søndag igen - får mig til at se anderledes på det. Vi træner meget alle sammen, så jeg tror ikke det bliver så slemt."


Clement Desalle: "Jeg forstår ideen, især når GP'erne er skåret ned til én dag, men steder som Lommel kommer til at tage hårdt på kroppen. Jeg kan godt lide sand, men jeg kan også rigtig godt lide hårdbane. Det kommer til at kræve lidt anderledes planlægning og forberedelse, men vi skal nok blive bedst muligt klar."


Jeremy Seewer: "Vi bliver nødt til at finde den rigtige måde at gøre det på. Vi må se hvem der gør det bedst, fordi du får måske nogen der satser det hele på den første dag, får gode resultater, men så er de måske f***ed om onsdagen. Det gælder om at planlægge sin energi. Det bliver spændende at se hvordan vi alle sammen håndterer det."


Shaun Simpson: "Det bliver en fed, ny udfordring. Jeg tror ikke der bliver meget forskel fysisk, da vi normalt kører to dage i ugen alligevel, og så to dage til en GP-weekend. Jeg tror det bliver nemmere. Vi behøver åbenlyst ikke rejse så meget imellem afdelingerne, så at komme sig bliver nemmere - der bliver ingen tidlige fly, eller overvejelser om hvor du skal spise henne i aften. Vi bliver i stand til at etablere en rutine. Alle kommer til at være skarpere, fordi de ved at det bliver et hurtigt, en-dags hit, så intensiteten kunne være højere end normalt."


Gautier Paulin: "At køre tre GP'er på en uge er meget anderledes, og en-dags formatet gør det mindre fysisk. Det er en hel ny situation vi skal omstille os til, men det er fint med mig. Jeg er positiv omkring banerne, selvom jeg tror vi kommer til at se nogle ændringer. Jeg håber dog der kommer noget variation, selvom vi skal blive i de samme 4-5 lande. Hovedsagen er at vi er tilbage på banen for sponsorer og fans. Jeg føler mig fit og godt tilpas på cyklen."


Ben Watson: "Jeg glæder mig, fordi det er så længe siden vi har kørt ræs, og der er så mange ubekendte. En af de største ting bliver at gå direkte fra tidskval og til tællende heat; Vi får kun halvdelen af den tid på cyklen vi plejer."


Shaun Simpson: "Tidskval om morgen kunne godt ende ret kaotisk. Alle kommer til at kæmpe for at få en omgang ind. Vi har ikke kørt i flere måneder, og alle har noget at bevise. Målet er at lave en fornuftig tid, få en fornuftig start, og så forsøge at holde sig ude af problemer og i pointene, og så tage den derfra. Jeg er i god nok form til at køre nu, men jeg skal lige bruge de sidste par uger her, på et par småting, så jeg er super-organiseret til Letland."


Arnaud Tonus: "Der er tid til at komme sig. I træning kører vi mere end vi gør til et GP. Jeg synes det er meget cool - bare at have et løb og en kalender er virkelig positivt - og ingen kommer til at have en fordel. Når det kommer til fokus, adrenalin og selve ræset, så kommer det til at have en anderledes påvirkning på kroppen end en træningsdag. Vi kommer til at have fokus på at komme os, for de baner hvor der skal køres tre GP'er, er virkelig fysisk hårde."


Jorge Prado: "De fleste baner er sandede og fysisk hårde, så det er godt for mig. Jeg har kun kørt på Faenza en enkelt gang, og det var på 85'eren. Men der var så meget regn og mudder, at vi blev på den nederste del af banen. Fra hvad jeg lige kan huske, så er der en del op- og nedkørsler, så det bliver interessant at køre der ordentligt for første gang! Forhåbentlig bliver GP'et i Spanien til noget, hvilket vil være godt for mig. Forhåbentlig kan vi køre hele serien."


Jeremy Seewer: "Det kan godt være det hele er mystisk lige nu, men lige så snart bommen falder, så er du nødt til at gå efter det. Du kan ikke tænke, "ah, der er et løb mere på onsdag, lad os køre 90%." Jeg kører tre gange om ugen i træning, men heat er meget mere intense og med meget mere adrenalin. Der er fysiske ligheder, men mentalt er det meget anderledes. Det giver en interessant ny udfordring i MXGP."


Foto: Youthstream 2019 @ M. Zanzani

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page