top of page

William tilfreds med sin weekend


William Kleemann startede ADAC MX Masters i fin stil i 125-klassen, da første afdeling blev kørt i Grevenbroich i den forgangne weekend. Vi fik derfor et par ord fra William, om hvordan han selv oplevede den sandede første afdeling.


William Kleemann: "Jamen, hvis jeg skal starte fra en ende af, så kommer jeg derned om fredagen og har det faktisk rigtig godt med at komme ud på banen, fordi det var en sandbane. Og jeg vil selv sige at jeg nok er bedst til sand, så det lå lidt til min fordel. Vi kommer så ud og køre om lørdagen, og jeg kvaler' ind som 6'er, hvilket jeg synes er godt og er rimelig tilfreds med det. I det første heat bliver jeg 5'er, og det er jeg meget glad for, fordi banen var svær og hulet. Så lørdagen slutter med højt humør, og jeg er glad og spændt til om søndagen, hvor jeg skal køre andet heat og tredje heat. I andet heat ender jeg som 4'er, og jeg var endda helt oppe på tredjepladsen på et tidspunkt under løbet, så er super tilfreds med en fjerdeplads. Jeg kommer så ud til tredje heat og føler mig lidt mere nervøs, for jeg vil gerne gøre det godt, så da starten går er jeg vel omkring en 9-10 stykker. Og så begynder jeg at tænke: at det skal gå hurtigt, fordi jeg godt vil op i en top 5, men fordi jeg tænker for meget, så kommer jeg simpelthen til at stresse mig selv, og så jeg vælter i et sving, hvilket er øv, for kunne godt have blevet samlet 3'er, men jeg endte på en samlet sjetteplads, og jeg er stadig meget glad for weekenden, for det har været super fedt. Det var lidt nederen jeg måtte smide den i 3'er heat, men som man siger “så kan alt ske” og endte jo alligevel på en tiendeplads i sidste heat."

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page