top of page

Årets næstsidste kvaldag i VM!


Det franske GP markerer det næstsidste stop i årets VM-serie, og som altid blev lørdagen brugt på kvalheat til morgendagens heat. Samtidig er St. Jean d'Angely i Frankrig også vært for Yamahas bLU cRU finale, hvor der var dansk podie i dag, og så blev der også fundet en mester i EMX250-klassen!


MX2

Men vi starter hos Mikkel Haarup, der ikke lod til at befinde sig godt på banen i det franske. Til trods for hvor blændende danskeren ellers har tacklet hårdbaner i år, så lod han ikke til at kunne finde melodien i dag, og faldt ned igennem feltet til en 12. plads i kvalheatet. Noget han helt sikkert gerne vil forbedre i morgen, hvor han selvfølgelig skal bruge al den gode karma hjemmefra, som vi kan sende ham! Kvalheatet blev vundet af Tom Vialle, der ligner en der vil gå langt for at lægge pres på Jago Geerts i titelkampen. Geerts styrtede desuden i dag, og ligner på den anden side en der har svært ved at tøjle nerverne. Det kunne dog lige så vel være blevet Thibault Benistant der vandt kvalheatet, da han kørte Vialle ind, og krydsede stregen under et sekund efter.


Resultat, kvalheat, GP Frankrig:

1. Tom Vialle - KTM

2. Thibault Benistant - Yamaha

3. Liam Everts - KTM

4. Tom Guyon - KTM

5. Roan van de Moosdijk - Husqvarna

6. Simon Längenfelder - Gasgas

7. Andrea Adamo - Gasgas

8. Jago Geerts - Yamaha

9. Jan Pancar - KTM

10. Kevin Horgmo - Kawasaki

12. Mikkel Haarup - Kawasaki


MXGP

I den store klasse er der lagt op til en spændende dag i morgen. I hvert fald hvis vi skal tro på det vi så i dag. Romain Febvre nappede starten og førte til mål, men Tim Gajser var ikke langt efter ham. Samtidig virkede Jeremy Seewer til at være endnu bedre kørende end de to, men han loopede ud, og måtte en tur hårdt i jorden. Han blev dog stadig 3'er.


Resultat, kvalheat, GP Frankrig:

1. Romain Febvre - Kawasaki

2. Tim Gajser - Honda

3. Jeremy Seewer - Yamaha

4. Calvin Vlaanderen - Yamaha

5. Glenn Coldenhoff - Yamaha

6. Harri Kullas - Yamaha

7. Pauls Jonass - Husqvarna

8. Mitch Evans - Honda

9. Jorge Prado - Gasgas

10. Alberto Forato - Gasgas


Der blev også kørt den første Yamaha bLU cRU finale i dag. Den i 65cc, og her endte danske Willads Gordon med at tage en flot tredjeplads. De deltagende danskere kæmpede flot, og du kan finde dem alle sammen på resultatlisten. Linket er i bunden af artiklen.


Og så kørte EMX250-klassen deres næstsidste heat i år, hvor en ottendeplads var nok for hollandske Rick Elzinga til at lade sig krone som Europamester allerede inden sidste heat i morgen..


Find alle dagens resultater her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx


Husk at VM-heatene starter klokken 13 i morgen på discovery+!


Foto: DRT Kawasaki

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page