top of page

- Én fejl, så er man ude af pointene


William Kleemann tog hul på sin VM-sæson i Spanien, og det var en lettelse at se, at danskeren har taget takterne fra sidste år med sig til i år. William havde hele weekenden tempo til point, selvom han lige måtte i jorden et par gange, hvilket kostede i sidste ende. Vi fik lige en hurtig snak med, hvor han også lige sætter ord på sine to heat i Arroyomolinos.


William Kleemann: "Sammenlagt så var det en god weekend. Jeg synes jeg kørte godt, og jeg lavede faktisk nogle okay fine starter også, i forhold til sidste år, så der er store fremskridt i starterne. Så jeg skal arbejde endnu mere på at blive på hjulene og ikke lave fejl i heatene. I første heat går det rigtig godt, indtil jeg vælter første gang, hvor jeg derefter får armpump og kører meget stift. Slet ikke som jeg skal køre. I andet heat kommer jeg også godt fra start og ligger i pointene, indtil jeg laver en stor fejl, kører ud over sådan et sving, og lukker tre forbi mig. Efter der hænger jeg på, for at komme tilbage, men jeg vælter så i et andet sving, og fik ødelagt min chance for at få point. Jeg synes egentlig feltet var stærkt sidste år, men der er godt nok fart på hele vejen ned igennem i år, så det er selvfølgelig fedt at jeg kan matche dem der ligger i pointene, men fra nummer 16 og så ned til nummer 23, kører vi nogenlunde samme tider på banen i Spanien. Så én fejl, så er man ude af pointene. Men jeg synes faktisk det var en god weekend, hvor jeg viste god fart - jeg skal bare arbejde på at blive siddende på cyklen. Og så skal jeg analysere mit første heat, så jeg ikke bare ender med at ligge og trille rundt, selvom jeg måske vælter."


Foto: Full Spectrum Media

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page