top of page

Ready, set, go! MXGP unleashed

Vi har ventet 172 dage siden sidst, men nu er det endelig tid igen. Første afdeling af VM i motocross er lige oppe over, og de store kanoner har brugt de sidste par dage på at finde vej – med grej og gejl – til Qatar. Her venter GP’et på Losail, og hvor har det været skønt at modtage de mange klarmeldinger på mail. GP’et på den arabiske halvø havde sidste sæson et par opstartsproblemer, men lad os håbe at de er blevet løst, så vi kan få et brag af en indledning på sæsonen. I hvert fald køres der fredag og lørdag her første gang, så man kan køre om aftenen.

MXGP (formerly known as MX1)

Alles øjne er på Antonio Cairoli. Sidste års mester. Mangeårige mester. De kommer alle sammen for at slå italieneren – eller i hvert fald prøve på det. Clement Desalle og Gautier Paulin er nok de bedste bud på en anden sejrherre, imens der også er mange øjne på Todd Water og Tyla Rattray på Husqvarnaerne. Det er dog mere tvivlsomt hvor meget de kan blande sig i toppen, efter ikke helt overbevisende præstationer til det italienske mesterskab. Men alt kan ske!

MX2

Jeffrey Herlings er om muligt endnu større favorit i den lille klasse, end Cairoli er i den store. Hollænderen er parat til at forsvare sin titel, og det skal blive spændende at se om der er nogen der kan give ham modstand. Vi har dog en ide om, at der skal fejl til fra hans side. Nærmeste udfordrere lader til at blive Arnaud Tonus, Christophe Charlier, Jose Butron eller måske team-kammerat Jordi Tixier. Desuden er det også debut for Tonkov og Febvre på Husqvarnaerne, og her har Febvre vist bedst form indtil videre.

WMX

Kvinderne tager også hul på deres serie i Qatar, og her er der lagt op til en gentagelse af sidste års duel, imellem sidste års mester Kiara Fontanesi og australske Meghan Rutledge.

Der er altså lagt op til årets første brag! Vi kan dårligt vente! Følg det hele her MX-IndeX

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page