top of page

Sådan ligger (Thai)landet - VM

Vi var tidligt på færde, men vi håber alligevel der var mange der fulgte GP'et fra Thailand. Der var i hvert fald nok at kigge på, også da banen besluttede sig for at vise sig fra sin grimme side. Samtidig var det også åstedet for de to forsvarende verdensmestre, da de besluttede sig for at træde i karakter efter en lidt vaklende start i Qatar. Vi blev i hvert fald ikke skuffede over årets andet GP, det blev afviklet i høj varme og luftfugtighed.

MXGP

I den store klasse stod der Cairoli på det hele. Det kan man roligt sige. Efter en skadesplaget start i Qatar med en tredjeplads, vandt AC222 begge heat i Si Racha, og kunne samtidig overtage spidsen af VM. Clement Desalle kørte sig til en andenplads på dagen, imens en stærkt kørende Jeremy van Horebeek indtog tredjepladsen. Max Nagl blev nr. 4, imens Gautier Paulins femteplads ikke var nok til at holde på den røde nummerplade. Tommy Searle styrtede voldsomt, og vi skal nok holde øje med hvordan det går med ham.

Resultat, Thailand:

1. Antonio Cairoli - KTM

2. Clement Desalle - Suzuki

3. Jeremy van Horebeek - Yamaha

4. Max Nagl - Honda

5. Gautier Paulin - Kawasaki

6. Evgeny Bobryshev - Honda

7. Todd Waters - Husqvarna

8. Davide Guarneri - TM

9. Shaun Simpson - KTM

10. Xavier Boog - Honda

Samlet:

MX2

I den lille klasse skulle Jeffrey Herlings finde melodien, efter at hans perfekte sæson blev ødelagt allerede i Qatar. Selvom han vandt GP'et der. I Thailand var han dog tilbage i sit es med to heatsejre, selvom Max Anstie kæmpede godt i andet heat for at holde på sin førsteplads. Glenn Coldenhoff kørte den samlede andenplads hjem for Suzuki, imens fighten i andet heat sikrede Anstie tredjepladsen. Dylan Ferrandis og Romain Febvre lukkede og slukkede i top 5.

Resultat, Thailand:

1. Jeffrey Herlings - KTM

2. Glenn Coldenhoff - Suzuki

3. Max Anstie - Yamaha

4. Dylan Ferrandis - Kawasaki

5. Romain Febvre - Husqvarna

6. Arnaud Tonus - Kawasaki

7. Jordi Tixier - KTM

8. Alessandro Lupino - Kawasaki

9. Aleksandr Tonkov - Husqvarna

10. Jose Butron - KTM

Samlet:

Nu er der et par uger til næste afdeling i Brasilien, men vi er allerede i gang med at glæde os!

Foto: Youthstream 2014 @ M. Zanzani

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page