top of page

Julie Dalgaard imod verdens bedste - WMX blog

Det var italienske Arco di Trento der lagde jord til, da VM for første gang var på europæisk jord i søndags. Der blev gået godt til den i alle klasser, og der var sågar to danske islæt med hvor det gik for sig. Glen Meier kæmpede i EM 125, og Julie Dalgaard var til start i WMX - eller VM for kvinder, om I vil. Og især i andet heat formåede Julie at vise Dannebrog flot, og hun kunne fortjent tage derfra med en placering inde i top 10 i det heat. Vi har lige fået hende til at sætte et par ord på søndagens begivenheder.

Julie Dalgaard: "2. afdeling af VM, blev afholdt i Italien på Arco Di Trento, for både damer og mænd i MX1 og MX2. Men samtidig også EM for 125, hvor Glen Meier kørte med, så i alt to danskere til start! Arco Di Trento var en rigtig fed hårdbane - lige noget for mig som sjællænder! I træningen fik jeg prøvet lidt forskellige linjer og fik kigget banen godt af. I kvallen fik jeg kørt nogle hurtige omgange, hvor det endte med at jeg kvallede som 17'er. Til 1. heat var der selvfølgelig lidt nerver på, eftersom at det også var første gang at jeg skulle køre VM, men jeg kom okay udover starter og lagde ud med at ligge 14'er. Men det gjorde jeg kun i et par omgange, da jeg måtte af. Selvfølgelig var styret helt skævt da jeg kom afsted igen, så jeg hverken kunne det ene eller det andet og derfor blev jeg nødt til at køre ud i pit-zonen og få hjælp til at få rettet styret op. Idet jeg kom ud på banen igen, var jeg kommet langt bagud og på det tidspunkt lå jeg som 33'er. Men da jeg kom i mål havde jeg fået kæmpet mig op til en 24. plads, som jeg er tilfreds med. Da jeg vidste at jeg kunne have placeret mig bedre, var jeg selvfølgelig lidt ærgerlig alligevel.

2. heat skulle køres om søndagen, hvilket jeg havde set rigtig meget frem til, eftersom at jeg ville have rettet op på den kæmpefejl jeg lavede i 1.heat... Denne gang kom jeg bedre udover starten, hvor jeg lagde ud med at ligge som 8'er hvilket jeg gjorde det meste af heatet. Jeg fandt en rigtig god rytme, hvor jeg kom i mål som 10'er, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med! Jeg ser allerede frem til næste afdeling som bliver afholdt på Valkenswaard i Holland 3-4 maj!"

Øvrige resultater, Arco di Trento:

MX1

1. Clement Desalle - Suzuki

2. Jeremy van Horebeek - Yamaha

3. Kevin Strijbos - Suzuki

4. Max Nagl - Honda

5. Antonio Cairoli - KTM

6. Gautier Paulin - Kawasaki

7. Shaun Simpson - KTM

8. Xavier Boog - Honda

9. Davide Guarneri - TM

10. Todd Waters - Husqvarna

MX2

1. Jeffrey Herlings - KTM

2. Arnaud Tonus - Kawasaki

3. Glenn Coldenhoff - Suzuki

4. Valentin Guillod - KTM

5. Romain Febvre - Husqvarna

6. Jordi Tixier - KTM

7. Tim Gajser - Honda

8. Jeremy Seewer - Suzuki

9. Jose Butron - KTM

10. Aleksandr Tonkov - Husqvarna

EM 125

1. Davy Pootjes - KTM

2. Michele Baraiolo - TM

3. Joakin Furbetta - KTM

4. Brian Hsu - Suzuki

5. David Herbreteau - Yamaha

27. Glen Meier - KTM

WMX

1. Kiara Fontanesi - Yamaha

2. Steffi Laier - Suzuki

3. Natalie Kane - KTM

4. Livia Lancelot - Kawasaki

5. Francesca Nocera - Suzuki

15. Julie Dalgaard - Yamaha

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page