Skade-galore
Skadesrapporter gør os altid så triste, og især når de kommer ind i bunker. Så hvis der nogensinde har været en definition på en Tycho Brahes-dag, så må det være en dag som denne. Tre fabrikskørere og en altmuligmand skulle være nede i Holland/Belgien, på en højst uheldig dag. Tre af dem endda i samme styrt. Glenn Coldenhoff, Max Nagl, Todd Waters og Mike Kras hedder ofrene. Her er hvad vi har hørt senest.
Glenn Coldenhoff har skadet sit knæ under træning på Hondapark Olmen, og rygterne siger at hans sæson er slut. Vi håber det er løgn og latin.
På Eersel skulle Nagl, Waters og Kras være kommet til skade efter sammenstød med en væltet amatør-cykel bag et hop. Max Nagl skulle have skadet sit håndled. Waters skulle have brækket benet, kravebenet og hoften. Og Kras skulle have pådraget sig flere brækkede ryg- og nakkehvirvler, samt en kollapset lunge.
Vi følger sagen...
Foto: Youthstream 2014 @ M. Zanzani