STAFF BLOG: Det store point-lotteri

Faklerne blusser i horisonten. Høtyvene er slebet. I DM-lejrene rundt omkring hviskes der om utilfredshed med ændringen af point-systemet, til at give 45 point til vinderen og så fremdeles. Systemet har allerede været brugt til de første par afdelinger i år, men koret af utilfredse stemmer bliver større og større. Mange kørere i ryttergården føler at pointene er blevet noget der kastes i grams, imens der er spekuleret i at gøre det mere attraktivt for alle at dukke op fra DMUs side. Interesserne er mange, argumenterne flyver igennem luften, men ved parterne overhovedet hvad de vil have? Eller er deres interesser for forskellige?

Som bloggeren ser det, så er der to interessenter i denne sag. Kørerne og DMU. Begge holder på deres med forskelligt grundlag. (Tilskuerne og publikum er taget ud af beregningen, da deres interesse her betragtes som ”så mange af de bedste kørere som muligt”)

Det største argument: Kørernes helt store argument i sagen, er at det bliver umuligt at hente et tabt heat. Med kun 5 afdelinger så kommer en DNF til at koste 45 point, og det bliver ifølge protesterne umuligt at hente ind. (Et modargument kunne være, at forskellen på at hente tabte 45 eller 25 point ind igen bliver ens, da man jo vinder tilsvarende hvis man hiver en sejr hjem. Hvis du ”kun” skal hente 25 point, er det tilsvarende i et system hvor man ikke får nær så mange, og omvendt). Der ligger nok også en personlig grund gemt, og det er at point skal vindes. Det er ikke nok at man bare kvaler’ ind. Og det er måske i virkeligheden den vigtigste? Motocross handler om at gøre sit bedste, for man vinder ikke uden at gøre det hele rigtigt. Én vinder, og sådan er det. Det er denne grundpille man går ind og piller ved. Kort kan man sige, at det drejer sig om at kørerne ikke mener at titlen gives på et fair grundlag.

Videre til den anden side af sagen.

Ideen bag: Det helt store argument for at ændre systemet, var formodentligt at lokke flere kørere frem. Så alle kunne se præcis hvad nummer de er blevet i DM. Som en biting åbner det også op for flere B-kørere, da der deles flere point ud til B-DM og så videre. I sig selv en god ambition, men virker den? Det kan altid diskuteres om det virker, når nogle er utilfredse. Hvor meget der så må være i deres utilfredshed. For det andet, så er det (indtil videre) begrænset hvor mange B-kørere der har benyttet sig af tilbuddet. (Her forstået som B-kørere der ikke ville have fået point i det gamle system). Der er dog nogle, og derfor kan man se det som en lille succes. Det der så er ved det, er om dette er den rigtige måde at lokke folk ud at køre? For det er i virkeligheden det som det handler om for DMU og arrangørerne. Større events = flere tilskuere/mere opmærksomhed = flere midler og udøvere. Regnestykket er ligetil.

Det var et par tanker. Gør jer jeres egne. Vi skal bare være klar over, at vi ikke kan komme alle 100 % i møde. Der skal lyttes til dem der får det hele til at køre – kørerne – men disse skal også kunne sætte sig udover deres egen næse. ”Hvorfor-kan-alle-afdelinger-ikke-holdes-på-Lolland-for-der-bor-jeg”-mentaliteten er ikke så brugbar i en debat.

Moralen i denne smøre: Jeg tror ikke point-systemet er det der burde skrives om. Forskellen er minimal. I stedet burde der være fælles fodslag for at finde større punkter der kan gøre sporten bedre for alle. Det burde være i alles interesse at udbrede motocross. Uden udøvere og tilslutning, så dør den.

Dette skal ikke se som rigtigt/forkert, men som en hjælp til at danne mening. Men hvad mener du? Er vi helt galt på den? (Det plejer vi jo at være)

Untitled-1.png
fxr.jpg
Facebook Nyheder