STAFF BLOG: Grunde til at motocross burde have mere TV-tid

Du lader dig falde tilbage i sofaen. Fjernbetjeningen i hånden. En ispose på tindingen. Du har stadig motivet fra din styrpude i panden, resterne af dit gashåndtag siddende imellem tænderne og en underlig smag af benzin i munden når du lægger hovedet til venstre. ”A-kører Dræberen” – som de kalder dig i klubben, (eller du kalder dig... whatever) – har været i aktion på den lokale bane, og du fik for alvor vist de snotunger hvad det vil sige at lave at whip. Din maskine slog godt nok en flik-flak med dig da du landede efter to meter, så du endte med at køre 43 meter igennem mudderet på dit ansigt og din venstre skulder. Du skulle måske alligevel have fyldt olie i begge gaffelben? Godt det samme. De tre mini-kørere du klippede på vejen var alligevel super tarvelige. Og børn synes jo ambulancer er sjove. ”I gamle dage væltede vi med vilje, for at give cyklen karakter og kroppen patina”. Det mindes du at have hørt Arne Lodal eller Søren B. sige engang. Måske har du bare fundet på det i en brandert? En god dag på banen er i hvert fald slut, og nu er det tid at slappe af med lidt sports-kiggeri.

Men afslapning bliver hurtigt vendt til en følelse af afmagt og bræk bagerst i svælget. På din skærm er nogle svære matroner ved at spille boldspil i Struer, og et sted i Italien ligger en fuldvoksen mand og græder som pisket på en græsplæne. Ikke en ærlig gang motocross til øjet. Du sætter dig ned. Dypper fjerpennen og går i gang med at grifle. De TV-spader skal vide hvad de gør forkert. Motocross burde have mere TV-tid!

1. Badass-grad

Et kobbel boldspillere er på skærmen. Ham med bolden er som trådt ud af den billigste udsendelse på Kanal 5, hans togskinner er af guld og tatoveringen på hans ene arm ligner et bæltedyr der thaibokser med en havesprinkler. Holdets trøjer har mårskind på kraven og deres hovedsponsor sælger lykkepiller pr. kilo. Halvdelen af hjemmeholdet ligger og vrider sig i græsset, og en enkelt ruller i cirkler og tager sig med voldsomme skrig til knæet. Tre mand råber for at få lægerne på banen. Tilskuerne skråler taktfast: ”skan-da-le-dommer”. At det hele foregår inden kampstart og inden det andet hold er kommet på banen får dig dog bare til at ryste på hovedet.

I motocross gør deltagerne alt for at komme videre når de styrter. Gips klippes af, smadrede led ignoreres og smerte er ikke noget man bruger. Det handler bare om at komme ud på cyklen igen hurtigst muligt, og så kan læger og andre hospitalsindianere ellers mumle i skægget så meget de vil.

Du skifter kanal.

2. Spænding

På dit TV har et billardbord indtaget billedet. En tydeligvis stærkt alkoholiseret mand – kun iført en for lille lilla kokardevest og pressede fløjlsbukser – drejer sin kø i hånden. Hans hår er groet sammen med hans skæg, der igen forsvinder ind under hans skjorte, og han har seler uden på vesten. Uden for rampelyset er hans modstander besvimet på en stol i hjørnet. Han har spildt en øl ned af sig. To faktisk. Det drypper taktfast ned i hans ene sko. Den anden er faldet af. Snørebåndene har lokalets rotter stjålet og brugt til at klynge sig selv op med. Lidt ubehageligt. På lægterne er et dusin publikummer døde af kedsomhed. Endnu flere af leversvigt. Og en enkelt af uautoriseret omgang med kogesprit. Du snorker langsomt foran TV’et.

Du ved aldrig hvad du får når starten går i motocross. Adrenalin og tusindvis af faktorer spiller ind. (Og dommeren er ikke en af dem). Spændingen er i højsædet.

Du skifter kanal.

3. Karismatiske personligheder

Et ansigt toner frem på skærmen. Sved på overlæben, og et kækt smil om munden. Sportsudøveren kommer i et øjeblik til at ytre sig som om at han er god til sin sport og at han faktisk godt kan lide den. Mere når du ikke at opfatte, før end at billedet stormes af vrede fans. Småfede og i trøjer fra 80’erne. De har høtyve i hænderne og har allerede fået tændt ild i mandens tøj, inden billedet klipper til nogle ældre mænd i jakkesæt omkring et poleret bord. De skiftes til at rynke på næsen over udtalelserne, og samtidig prise holdet, middelmådighed og det at besvare alle spørgsmål så neutralt at man kunne skrive autografer ud til Schweizerne. ”INGEN er over fællesskabet! Vores hold, masser af bajere og Sandemose rundt på et sekund”.

I motocross svarer folk som de nu lige umiddelbart mener at der skal svares, og til tider kommer der sjove ting ud af det. Men kedeligt er det aldrig. Det er en sport hvor det kræver alt at blive den bedste, og hvor viljen er nødt til at bære en det sidste stykke af vejen. OG den skaber mestre man husker.

Du skifter kanal

4. Fuldstændig mangel på heldige sejre

Dit yndlinges håndboldhold er på gulvet. Din stue genlyder af muntre lyde fra skridende sko, harpiks imod bonet træ og brøl fra matroner i svært androgyne dragter. De forsvarende mestre tager imod FC Glaskæbe fra den dårligste række på Færøerne, og du er sikker på storsejr. Du har i dagens anledning anlagt blomst i knaphullet og valgt at døbe din adoptivsøn efter holdets maskot. Som er en ilder. Ved navn Biffer. Kampen går i gang. Dit hold er på hælene. Modstanderne har kun tænkt sig at forsvare og slå til på kontra. Du græmmes. Deres keeper er fra Kaukasus. Hun vejer 400 kilo og kan løfte en Fiat 500 over hovedet i strakte arme. Kommentatoren fortæller at hun er kendt for have dræbt en bryggerhest med en halv nelson i en brandert engang. Tiden løbet ud… I har tabt… Sandheden går op for dig og du bryder grædende sammen.

I motocross er det ham der er hurtigst og bedst der vinder. Aldrig ham der er langsomst. Selve opbygningen af sporten forhindrer det, og bevirker at ingen dør af for højt blodtryk og kronisk bitterhed foran fjernsynet.

Du skifter kanal

5. Fuldstændig mangel på Nicklas Bendtner og Kenneth Carlsen

Du skifter kanal

6. Ingen fjollede forsøg på at gøre det spændende

Formel 1 er i gang. Kevin Magnussen er imod alle odds i spidsen og styrer sikkert imod sejren i ”sted-med-meget-olies”-GP. Du er parat til flæbende at omfavne dit TV i jubel. Alle kørere i feltet har for første gang lavet nøjagtig lige mange og lige hurtige pitstops, og derfor kan intet stoppe Kevin. Bortset fra endnu et nyt regelsæt, der er skrevet af Ecclestone på bagsiden af en serviet, for at gøre det hele bare marginalt spændende. I det sidste sving skal Kevin derfor recitere et stykke af Dantes Helvede på vendelbomål, inden han skal jonglere med brændende mundharper. Til slut skal han lægge arm med en gorilla og spille et parti dam imod en fra byrådet i Haderslev. Først derefter må han skubbe sin McLaren over målstregen.

I motocross er reglerne stort set de samme som de var i sportens spæde ungdom, og det fordi at der er rigeligt med spænding i den. Der er ikke behov for indgriben noget sted fra.

Du skifter kanal

7. At vi lige netop har hjerterum til de andre sportsgrene

Vi sidder gerne klistret til skærmen i timevis for at få et lille glimt af vores sport. Vi ved at vi deler sendetiden med så meget andet, og vi er gode til at sætte os og se noget af det andet. Interessen burde i bund og grund afgøre hvad der kom i fjernsynet, ikke udenlandske forestillinger og pengestærke interessenter. Dælme’!

Mere motocross! Vi har talt!