Trold af en æske - Marcus Bommer

Inden sæsonen gik i gang, var der mange gisninger om hvem der skulle løbe med tingene i de små klasser. A og B-mini er altid spændende, for det er her vores talenter skal komme fra. Favoritterne var trukket op på forhånd, men pludselig var der gult i fronten. Til første afdeling var det nemlig en Suzuki med nr. 12, der overraskende kom ind fra højre og lagde sig i spidsen, og der ligger den endnu. Marcus Bommer har taget B-mini klassen med storm, efter et par sæsoner i strid modvind, og sandmanden fra Holstebro, har indtil videre holdt stand i spidsen. Her er hans egen udlægning og forklaring på begivenhederne.

Marcus Bommer: ”I sidste sæson har jeg ikke rigtigt kørt noget, da jeg brækkede begge ankler i februar 2013 og var jeg helt uden mx i 6 måneder. Siden da har jeg bare gjort det der skal til. Jeg har trænet på de lokale baner vi har her rundt omkring i det midt/vestjyske, og samtidig ikke mistet troen og lysten, selvom det var en rigtig træls skade. Men ellers har jeg kørt DMCU, hvor jeg blandt andet i 2012 blev samlet nr. 2 i B85-klassen i deres mesterskab, som hedder DAM. DMCU har været et godt sprængbræt for mig, til at komme videre og være klar til DMU.

Mine forhåbninger inden sæsonstart var ikke særligt store. Jeg skulle jo bare ud og prøve at køre nogle DMU-løb. Og især 1. DM afdeling så jeg frem til. Den var nemlig på Uhre-banen, som er sand. Det kan jeg selvfølgelig godt lide, da jeg kører for HMCC – Holstebro, og har trænet meget på denne bane. Så jeg håbede bare på en placering blandt nr. 5-8 i det samlede regnskab, da der var lidt over 30 deltagere. Jeg vandt dog begge heat og kørte fra HeMS med den røde nummerplade. Det var rigtig fedt og meget overraskende for mig og min far, men en drøm der var gået i opfyldelse. Den røde nummerplade på den gule Suzuki pynter!

Jeg har det som sådan okay med at føre feltet an, det er jo altid fedt at føre! Men det er også en helt ny oplevelse for mig, og man er selvfølgelig mere i fokus, det kan jeg godt mærke. Der var ikke mange i DMU der kendte til Suzukien med nr. 12. Mig og min far tager dog bare 1 løb ad gangen og efter 3. DM afdeling er den røde plade stadig min, og det er jeg rigtig stolt over. Hvordan det hele ender må tiden vise, men podieplads er målet nu, uanset hvad der sker!”

Foto: Klaus Rasmussen