top of page

Stå fast, danske gutter! - MXGP

Så er weekenden her, og det betyder: MXGP! Den amerikanske serie tager sig en pause, men spændingen skulle gerne være intakt i Belgien, hvor Lommel lægger underlag til årets sidste VM-afdeling på europæisk jord. Og samtidig agerer finale-sted for mange EM-klasser. Mestrene skal findes, og de danske drenge skal hive en sidste feberpræstation ud af ærmet. Vi krydser fingre for dem, og vi håber at I gør det samme!

EMX250

Thomas Kjer Olsen har i år vundet sin første EM-afdeling, men siden da har uheldet være ude. Thomas indtager dog stadig en syvendeplads i tabellen, så intet er bestemt umuligt, hvis bare heldet er med ham. Målsætningen var top 5, og det kan stadig lade sig gøre. Serien føres an af engelske Steven Clarke.

EMX125

Glen Meier har haft en noget svingende sæson i EMX125. Flere flotte heat er blevet fuldt op med skært uheld, og det betyder at Glen lige nu sidder som en nr. 17 i tabellen. Han har dog misset en afdeling. I Lommel kan han dog stadig nå at avancere, og lad os da håbe at Glen tager tyren ved hornene. Serien føres an af tyske Brian Hsu.

EMX300

Marcus Vendelbo og Rasmus Lykke var med i EMX300-klassen i Uddevalla, og på Lommel er de så tilbage igen. De to danskere har ikke været til alle afdelingerne, men et godt resultat på dagen er vel ikke at foragte? Vi må se hvad der sker. Samuele Bernadini fra Italien har indtil videre været særdeles suveræn i klassen.

MX2

Kampen om titlen er åben. Jeffrey Herlings spøger i kulissen, og imens kæmper Tixier og Febvre for at indhente hollænderens forspring. 102 point er Tixier efter. 2*25 point i Lommel ville være et godt sted at starte. Men Glen Coldenhoff er tibage, så måske "The Hoff" kan blande sig og gøre livet surt i toppen? Vi får se.

Resultat, Tjekkiet:

1. Jordi Tixier - KTM

2. Valentin Guillod - KTM

3. Christophe Charlier - Yamaha

4. Romain Febvre - Husqvarna

5. Jose Butron - KTM

6. Tim Gajser - Honda

7. Aleksandr Tonkov - Husqvarna

8. Jeremy Seewer - Suzuki

9. Julien Lieber - Suzuki

10. Dylan Ferrandis - Kawasaki

MX1

Jeremy van Horebeek vandt sin første sejr i Loket i sidste weekend, men det er fortsat Cairoli der sidder tungt på det. Og det er ingen hemmelighed at TC222 kører rigtig stærkt på sandet i Lommel. Rigtig stærkt...

Resultat, Tjekkiet:

1. Jeremy van Horebeek - Yamaha

2. Kevin Strijbos - Suzuki

3. Antonio Cairoli - KTM

4. Gautier Paulin - Kawasaki

5. Shaun Simpson - KTM

6. Steven Frossard - Kawasaki

7. Dennis Ullrich - KTM

8. Max Nagl - Honda

9. Tanel Leok - TM

10. Matiss Karro - KTM

Foto: Youthstream 2014 @ M. Zanzani

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page