top of page

Thomas Jack klar til MX1 - Næsten...

Thomas Jack Mølgaard hører til den stime af kørere, der har valgt at tage skridtet fra 125-klassen og så direkte op i MX1. Thomas er allerede i gang med at træne på den store maskine, for at blive klædt ordentligt på til næste års B-DM, hvor den store klasse venter. Men den unge mand - der sluttede årets B125-serie som 8'er, efter en misset afdeling - har allerede måttet sande, at den godt kan slå fra sig sådan en 350'er. Han fortæller selv nærmere her, og løfter sløret for hvad målsætningen næste år lyder på.

Thomas Jack Mølgaard: "Som det står til lige nu, så er jeg stille og roligt gået i gang med at træne igen, efter mit brækkede kraveben for 3 ugers tid siden. Hvor jeg i Sverige lige måtte af en tur. Det går positivt fremad, og jeg har været ude og løbe nogle små ture. Men jeg kan godt mærke at armen ikke er helt frisk endnu. Næste år skal jeg køre MX1 på 350'eren, som er noget helt nyt for mig, og som jeg glæder mig rigtig meget til. Det er jo et lidt stort skridt fra 125 til 350, men enormt sjovt og spændende, og lidt af en anden kørestil man skal have. Har været nogle ture i Sverige og køre, hvor det er gået rigtig godt, men fandt så også ud af at man skal have lidt respekt over for det. Min målsætning til DM lyder på en top 5".

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page