top of page

Mads Rasmussen EM-klar

Mads Rasmussen havde et lidt blandet år 2014, men fart er der ingen tvivl om at den unge mand og hans blå maskine er i besiddelse af. Det skal nu testes på den største scene for 125cc i Europa i 2015, da Mads har fået mulighed for at køre hele EM-serien. Han giver selv en status på det hele her.

Mads Rasmussen: "Overgangen fra 2014 til 2015, betyder også overvejelser om, hvad der skal ske i forbindelse med min sportsgren. Jeg var heldig i 2014 og kom med i gruppen af unge, der får træning af Kasper Jensen. Samtidig har jeg indgået endnu en kontrakt med Thomas Withens ”Team Specialmontering”, hvor jeg skal køre sammen med Joan Kold Andersen. Det betyder, at jeg får en international mulighed for at køre den fulde EM-serie i EMX 125, hvorfor jeg også fortsætter på 125cc. I Danmark kan man finde mig i DM-klassen B125, og samtidig skal jeg køre med til A-DM. De store planer for 2015 har medført, at jeg har været nødt til at sætte fokus på min træning i vinterperioden, så jeg kan blive 100 % klar til det nye års mange løb, og af den grund har jeg i samarbejde med Kasper lavet et nyt træningsprogram. Så må vi se hvad året bringer"

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page