Mathias Tang til supercross i Goes
Mathias Tang: "Fredag kørte jeg i klassen national open, som startede med 5 minutters træning/tidskval. Jeg kom fint igang, men jeg manglede at springe 2 trippler og en double, så jeg var 12’er ud af alle. I kvalheatet kørte jeg i bommen og var sidst, men kørte mig op som 5’er og kom over doublen. Jeg kom til bommen som 7’er i finalen, men var langt nede i starten, da det var en open klasse. Jeg fik mig dog kørt godt op og sluttede som 2’er i finalen. Jeg satte hurtigste omgangstid, så det gav lidt selvtillid.
Lørdag kørte jeg i national SX2, som er ligesom MX2 i Danmark. Jeg startede fint ud som 3'er i træningen/kvalen'. Jeg blev 2'er i det første indledende heat og vandt andet indledende heat, men blev desværre disket for at springe for gult flag. Det tredje indledende heat vandt jeg også, men jeg havde ikke point nok til at gå direkte i finalen. I last chance vandt jeg, og var så med i finalen. Jeg kom ind til bommen som anden sidst og holdt allerinderst. Jeg blev lukket inde, da det er svært at tage starten som den eneste 125'er i finalen. Jeg var rundt i svinget som en af de sidste, men fik kørt mig op gennem feltet. Jeg kom op som to'er og kørte op til 1'eren, og gik forbi på sidste omgang i sidste sving! Og vandt dermed finalen i national SX2. Det var den bedste følelse at stå på podiet foran så mange mennesker"