STAFF BLOG: Sådan er du pro
Det rumler på grusvejen, og du vender hovedet. En lastbil ruller ind i ryttergården. Navnet og nummeret på siden er skrevet med bladguld, og på dens tag står afklædte sylfider i tidens tern, og kaster kulfiberdele i grams til klubbens bønder. Chaufføren har to par solbriller uden på hinanden. Højoktan-benzin i sin termokande. Og motorkoder tatoveret på venstre underarm. Han brøler i sit headset og truer ad en micro-kører. "Bare væk snotunger!" Han parkerer på tværs af otte rækker p-pladser. En håndfuld cykler rulles frem - stadig med plastik på sæderne, fabriksfedt i alle lejer og med sedler på styret, så man kan se at de kommer fra en importør. Køkkenafdelingen i teltet har 24 siddepladser. Lædersofaer. Et saltvandsakvarie med revhajer og levende koraller. Og en kok fløjet ind fra Frankrig til formålet. Ti mekanikere slæber allerede tun, motorer og udstødninger frem. Affjedringen er fabriksjusteret, lakeret og har kostet mere end der findes af penge i Makedonien.
Først nu dukker superstjernen op. Han har sponsorpladser på sit undertøj, sit dresserede bæltedyr, ”Lenin”, med i snor og så meget snus i kæften, at du et øjeblik kan høre "du gamla, du fria", gjalde fra et ukendt sted. Hans badesandaler er af guld. Og han griner hånligt da han bliver forlangt licens og en måtte under cyklen. Kalder formanden for, "en lille svans". Hans grej er det nyeste. Kun lige kommet i butikkerne. I så skrigende farver, at en sidevognsmand i nærheden smelter, da proffen smider overtøjet.
Du er selvfølgelig straks jaloux, og mærker lysten til selv at blive en af stjernerne. (Mest på grund af, at din egen cykel minder om et afskyeligt barn af en Cagiva, skelettet fra en havepavillon og en stjålet Christiania-cykel). Men frygt ej! Dine evner på cyklen er nemlig underordnede, når du ved hvor du skal sætte ind. Vi hjælper dig til hvordan du bliver ordentligt pro.
1. Mudder, er noget fanden har skabt. På en dag hvor han var ekstra sur. Og forkølet. Og hans svigermor var flyttet ind på kvisten med sit døds-metalband. Koldt, vådt og klistret, så ingen kan se dit nye tøj. Eller dit nye gejl. Eller at det faktisk er den nyeste cykel der gemmer sig under de otte kilo klistermærker. Er det mudret, er det derfor vigtigt, at du gør alt hvad du kan for at slippe for at køre. Det skal være en stor VM-afdeling for at det er besværet værd. Mudder-kørsel er for goonere. Quads. Og enduro-folk. Ikke for en baws’ som dig. NB: I det hele taget er det altid en fordel at virke for stor til stedet hvor du er. Sig ting som, ”jeg ved dårligt om jeg gider”, og, ”mener I det”, eller prøv med, ”I skulle have set til albansk mesterskab, der forstod de at arrangere. Tørvejr. Meterhøje pokaler af messing. En helstegt ungstud per mand. Ti startbomme der virkede. (Og en der faldt på langs af de andre). Se det var ræs’”
2. Sociale medier er noget af det vigtigste for at være en champ. Dine evner her, er vigtigere end dem på maskinen. Meget endda. Billeder af gratis ting og lir, flotte locations og sjov du har med dine pro-mates/sponsor-matroner, gør din Instagram-profil til en guldgrube. Og et mekka for alle suckers med behov for underholdning. Prøv gerne at have lidt kant. Svin nogen tilfældigt til - et forbund/din nærmeste konkurrent/en flagpost. Tag billeder fra baner i USA. Grill pølser på dit forrør. Får du tilpas mange fans, så danser du til sidst med sponsorerne til stjernernes Shangri-La - arm i arm med de tunge drenge. NB: Pas desuden på med at like noget pøblen lægger op. Også selvom det omhandler dig. Det hæver dig op over mængden, og din status som afgud kan nydes i fulde drag. At du ikke har vundet noget siden LUKS-dagene i 80'erne går hurtigt i glemmebogen.
3. Træner. Et must. En træner skal der til - helst to - og har de været involveret i noget cykelsport engang, så er det endnu bedre. Om du egentlig lytter til deres råd er ikke så vigtigt, bare du bliver set i det rigtige selskab. Især hvis du er på vej op. De store teams ser at du gør noget ved det, og der kan derfor aldrig herske tvivl om dit talent. NB: Der kommer en dag, hvor du går fra at have behov for en træner, til at du er nødt til at blive en træner. Tag en sponsorjakke på, skaf et stopur og råb dine lunger ud nede fra repzonen. ”OP MED ALBUERNE! MERE FART PÅ! HVIS I IKKE HAR SAT BANEREKORD INDEN JEG HAR ÆDT DE HER TRE SNICKERS, SÅ ER DER ARMBØJNINGER! HVAD FOR EN QUAD? JA, SÅ MÅ DU SGU HOLDE MERE GAS PÅ EMIL. SÅDAN EN PW’ER FLYVER JO IKKE AF SIG SELV!” Og mere af samme skuffe.
4. Efteranmeldelse. Det ældste trick i bogen. Ingen ved noget. Ingen har hørt noget. Og når først Kongen af Kejserdalen dukker op i sidste sekund, så ligger konkurrenterne pludselig og flæber i støvet. Og æder dårligt fremstillede Bulgarske nervepiller på recept. Overraskelsesmomentet er din ven, og ingen vil viske om hvor dumt det er at betale ekstra for en dramatisk entré. (Eller hvor meget du "ramte" den frivillige der havde lukket ryttergården af). NB: Gælder kun ved ikke-internationale løb. Drejer det sig om EM/VM/ADAC, så er det langt bedre at melde sig til hele pisset på en gang. Også selvom du ikke engang aner hvad ”Hviderusland” egentlig er. Det siger nemlig, ”jeg går efter titlen. I kan lige så godt glemme det. Jeg tværer jer ud i støvet, tager alle tre pokaler, æder dem, og smelter resterne om til ligkistesøm, kun ved hjælp af gassen fra min lighter!”
5. Setup, er yderst vigtigt. En autocamper med lysekrone i foyeren, springvand i forteltet og lurblæsere i uniform. Sørg for at få din egen temamusik, der skal spilles hele tiden. Selv når du bare strækker ud eller drikker vand. Opslå boder med dit merchandise, og hele syndfloder af din skamrakkede selvbiografi; "Den Eneste Rajtie’ Gulddreng". (Politikens anmelder skrev: "Vi græd. Meget. Af smerte". Din mor sendte dem et afhugget hestehoved som tak. Bøgse'karle). Hyr et kobbel C-kørere til at bære tasker, indfange damer og jage nysgerrige minier væk. Den slags er bare glade for at kunne ofre sig for dig, og adlyder selv dit mindste vink for en håndlun Monster. NB: Pas dog på med at hyre kvindelige kørere. Pro eller ej, de æder dig med hud og hår hvis du spiller smart, og stanger tænder med splitterne fra dine fodhvilere.
6. Nakkekrave. En dansk specialitet, der kan torpedere dig ind i spotlyset med et brag. Kør konsekvent uden, når ingen kigger/du er i udlandet. Og til løb nøjes du selvfølgelig med den tyndeste stofkrave du kan finde. (En rulle sytråd viklet om halsen vil helt sikkert være at foretrække). Så nemt er det faktisk. Fordi det udsender et signal om at: Ingen bestemmer over dig. Hvilket gør at ingen samtidig lægger mærke til, at du ligner en charterturist på afveje. Som en andrik der er blevet angrebet af en bidsk badering, med velcro-luk kækt på sned. Nemt. Effektivt. Gennemprøvet.
7. Vær Josh Hansen
8. Protest! Du er aldrig tilfreds. Husk det! Om du har vundet med otte omgange, eller snublede og brækkede armen på langs, imens du fyldte benzin på, så er der altid noget at lave protest på. Det viser dine fans, at du er en fighter af hjertet, der kun holder på sin ret. Er banen for hård? Protest. Er banen for svær? Protest. Er cafeteriets hotdogs for slatne? Protest. Har en OB’er grinet af dig? Så smadrer du ham. (Der må være grænser for hvad du finder dig i). En løs kæde, bliver på papiret til en ulovlig motorcykel, ulovligt brændstof, groft mandatsvig og uforsvarlig kørsel. Så kan de sgu lære, ikke at rive titlen som klubmester ud af hænderne på dig. NB: Kan komme tilbage og ramme dig som en boomerang! Vær derfor klar til at forsvare din hjemmelavede KTM SX500 2-takter, og hav en forklaring på, hvad helvede den laver i C85. (Bed samtidig til, at de ikke også tester dit brændstof. Ren jetfuel er pis’svært at stjæle anden gang).
9. Eller Josh Hill
10. De små ting. Sørg for ALDRIG at stå flagpost. Det degraderer dig fluks ned under ham der sætter hegn op i klubben. Er du i tvivl, så opfør dig altid dekadent. Kom for sent til træning, kør ud når det passer dig, og blæs i øvrigt på træningslederen. Han er altid idiot, og må finde sig i at blive behandlet derefter. Skal du indtage føde, så lad det være protein-pulver. Gerne med chokoladesmag og kemiske formler på bøtten. Bland det for guds skyld op med mælk eller vand. (Remoulade giver dig bare et forfærdeligt øgenavn ved jeg). Overhal altid udenom. Lav prøvestarter selvom du ikke må. Hav gerne en fotograf med – også til træning. Husk at nummeret skal være det største på din trøje. Resten må I erfare på egen hånd.
---
I bund og grund skal vi være glade for vores hurtige drenge og piger. I ingen anden sport har jeg oplevet, at elite-udøverne på den måde tager sig tid til, og falder ind, med resten. Storsnudede miner er et dødt begreb, og der er altid tid til selv den mindste purk. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen, i motocross er vi som én stor familie. Vi kan strides, men i sidste ende står vi sammen. Goonere – som undertegnede – og pros, side om side. Og det kan vi være stolte af. Også her kunne alle andre sportsgrene lære noget.
Det burde ikke være nødvendigt, men skulle nogen være i tvivl, så er det hele bare for sjov!
