top of page

Godt begyndt


Thomas Rasmussen kom fra B125 med et mesterskab i bagagen, og han har lagt sig i selen for at blive endnu bedre klar til DM i B-MX2. En mission der skulle afprøves i går i Hadsund, da B-DM blev sparket igang i solskin. Og noget tyder på at vinterens program har givet pote for Thomas, der viste et tempo som gør ham uhyre interessant også i A-DM. Han satte selv ord på første afdeling således.

Thomas Rasmussen: "Min vintertræning med Kasper Jensen og Kim Nielsen gav virkelig pote. Kvalen' gik godt. Jeg kvalede' som 1'er i min gruppe, som så gav en 2'er samlet, som jeg var ganske tilfreds med. 1. heat startede skidt ud. Jeg bøvlede med koblingen, og kørte i bommen. Nummer sidst fra start! Da jeg så kommer afsted, er der dog væltet en masse i de første to sving, så det hjalp en del. På tredje omgang kommer jeg op som 1'er, med Mads Sjøholm lige i hælene. Han går forbi mig, og jeg ligger der en omgang, inden jeg kommer forbi igen. Jeg får lavet et godt forspring, men jeg får så koblings-problemer igen, og bremser den i stå. Det koster dog ikke noget, og jeg vinder heatet med en god margin. Vi får fikset koblingen til andet heat. Her får jeg en okay start - som en 10 stykker - hvor jeg på anden omgang kommer op som 1'er. Igen med Mads lige bag mig. Vi ligger tæt det meste af heatet, men til sidst får jeg lavet et hul ned til ham. Jeg kommer i mål som 1'er, igen med en god margin. Alt i alt en helt perfekt dag!"

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page