top of page

Drama i Tyskland - Dansk WMX top-10


Der var dømt drama for alle pengene, da dagens heat rullede over Teutschenthal. Allerede på forhånd var der lagt op til spænding - blandt andet med Nagls skade og Cairolis brækkede arm - men ingen kunne have gættet hvad der fulgte. Samtidig var der fremragende dansk kørsel i kvindeklassen.

MXGP

Men lad os starte fra en ende af. Max Nagl var ude og hans røde nummerplade flagrede i vinden. Den lå til Antonio Cairoli, der imidlertid har brækket armen, men valgte at køre alligevel. Og det blev da heller ikke #222 der gjorde sig bemærket i det tyske. Romain Febvre har været årets scoob for Yamaha, og med en GP-sejr i dag kørte han sig samtidig op på førstepladsen i tabellen. Cairoli kæmpede sig heroisk hjem på en niendeplads, og er stadig i live i den samlede stilling. Det er også Gautier Paulin, der vandt dagens andet heat, og tog den samlede andenplads. Kevin Strijbos blev nummer tre - á point med Bobryshev og van Horebeek.

Resultat, Tyskland:

1. Romain Febvre - Yamaha

2. Gautier Paulin - Honda

3. Kevin Strijbos - Suzuki

4. Jeremy van Horebeek - Yamaha

5. Evgeny Bobryshev - Honda

6. Dean Ferris - Husqvarna

7. Shaun Simpson - KTM

8. Christophe Charlier - Honda

9. Antonio Cairoli - KTM

10. Glenn Coldenhoff - Suzuki

Samlet:

Romain Febvre - 369p

Max Nagl - 360p

Antonio Cairoli - 352p

MX2

...og så troede man lige at dramaet sluttede der. Men kun et par hundrede meter inde i MX2'ernes første heat, røg Jeffrey Herlings ud over styret, og måtte trække sig fra GP'et med et brækket kraveben. (Hvem sagde deja vú?) Det betød at døren var åben for Tim Gajser, der kunne tage GP-sejren, og lukke forspringet til Herlings til "kun" 100 point. Max Anstie tog sig af andenpladsen, imens Valentin Guillod måtte nøjes med at blive nummer 3, efter at være kørt i bommen i andet heat. The Bullet er allerede under kniver her til aften om muligt, for at være klar til at køre hurtigst muligt. Det skulle ikke undre os at han er på pletten i Sverige.

Resultat, Tyskland:

1. Tim Gajser - Honda

2. Max Anstie - Kawasaki

3. Valentin Guillod - Yamaha

4. Jordi Tixier - Kawasaki

5. Julien Lieber - Yamaha

6. Jeremy Seewer - Suzuki

7. Pauls Jonass - KTM

8. Benoit Paturel - Yamaha

9. Brian Bogers - KTM

10. Henry Jacobi - KTM

Samlet:

Jeffrey Herlings - 398p

Tim Gajser - 298p

Valentin Guillod - 297p

EMX250

I den dansker-løse EMX250-klasse, var det Steven Clarke, Maxime Desprey og Brian Hsu der tog de første tre pladsen. Vinderen fra A-DM i Randers, hollandske Nick Kouwenberg, kørte fjerdepladsen hjem, og er nu igen i spidsen af serien. Vi håber på masser af friske danske deltagere i Uddevalla om to uger!

WMX

Kvindernes VM i Teutschenthal blev et rigtigt godt bekendtskab for Julie Dalgaard. Danskeren kørte en niendeplads hjem på dagen, og man må ærgre sig over at Julie ikke har kunnet være med fra starten ligesom de andre. Desuden kæmpede både Line Dam og Amanda Storm bravt for Dannebrog, og det er altid godt at se. Kiara Fontanesi vandt afdelingen.

EMX150

Der var desværre ingen point i denne omgang til danske Jonas Bjerrum i Hondas EM-klasse. Afdelingen blev vundet af svenske Tim Edberg.

Foto: Youthstream 2015 @ M. Zanzani

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page