Thomas Rasmussen til Kaduuz Racing


Kaduuz Racing er rigtig glade for at kunne meddele, at Thomas Rasmussen bliver nyt ansigt under de gule bannere i 2016. Thomas kommer som B125-mester i 2014, og med flere stærke præstationer i 2015, på ryggraden. Programmet for vinteren er allerede på plads, så Thomas kan være konkurrenceklar til næste sæson, i MX2-klassen på RM-Z250. Thomas er ny som A-kører, og der er spænding i lejren, for hvad den nye mand kommer til at bringe. Uden tvivl fight, tempo og et smil på vejen.

Thomas Rasmussen: "Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med samarbejdet med Kaduuz Racing, og jeg føler mig rigtig godt tilpas på Suzuki'en. Jeg har som forberedelse til 2016, meldt mig til løbene i Harskamp i Holland, og jeg har også fået lavet et godt træningsprogram til vinteren, i samarbejde med Nielsen MX. I sæsonen 2016 skal jeg køre alle A-DM afdelinger. Jeg har ikke sat mig nogen mål, da det er første år i A, men jeg vil gøre det bedste jeg kan, som jeg altid gør!"

Ronnie Stormly, teamchef: "Vi er naturligvis rigtig glade for at have Thomas med på holdet. Han har de seneste sæsoner bevist, at han har både fart, vilje og talent, og det er vi glade for at han kommer til at videreudvikle hos os."

Untitled-1.png
fxr.jpg
Facebook Nyheder