Hjulene rullede videre i Anaheim
Anden gang Anaheim på tre uger, men ikke desto mindre, endnu en spændende runde af det amerikanske mesterskab i supercross, da serien rullede over stepperne i nat. Der var mere action, (kan man næsten snart forlange mere? Ja, vi kigger på jer, danske tv-stationer,) og drama fik vi også. Vi har resultater til jer - og finalevideoer - for god ordens skyld.
Husk ikke at scrolle for langt ned, hvis du endnu ikke har set resultaterne.
250 West Main:
450 Main:
450 Class
Der er ved at tegne sig et billede. Og det billede er det samme som sidste år. Der kæmpes, styrtes, grædes og jubles, og så vinder Ryan Dungey til sidst. Sejren gik i hvert fald til ham, og igen foran Chad Reed, der bliver ved at imponere. Sidste plads på podiet gik til Ken Roczen, der henviste Eli Tomac og Jason Anderson til de efterfølgende pladser. Den lange skadesliste ser desuden ud til at blive længere, da Trey Canard styrtede voldsomt. Vi følger hvordan det går med ham.
Resultat, Anaheim2:
1. Ryan Dungey - KTM
2. Chad Reed - Yamaha
3. Ken Roczen - Suzuki
4. Eli Tomac - Kawasaki
5. Jason Anderson - Husqvarna
6. Cole Seely - Honda
7. Davi Millsaps - KTM
8. Justin Brayton - KTM
9. Marvin Musquin - KTM
10. Jake Weimer - Kawasaki
Samlet:
1. Ryan Dungey - 72p
2. Chad Reed - 59p
3. Jason Anderson - 57p
250 West Class
Mange mumlede fra start om, at den lille klasse så ud til at ligge lige til højrebenet for forsvarende mester, Cooper Webb. Og indtil videre har han intet gjort for at modbevise de mumlende stemmer... Webb vandt i Anaheim, og har nu vundet alle tre finaler i den lille klasse. Zach Osborne og Christian Craig ligner de nærmeste modstandere, og fordelte da også anden- og trejdepladsen imellem sig. Joey Savatgy og Jimmy Decotis lukkede og slukkede i top 5.
Resultat, Anaheim2:
1. Cooper Webb - Yamaha
2. Zach Osborne - Husqvarna
3. Christian Craig - Honda
4. Joey Savatgy - Kawasaki
5. Jimmy Decotis - Honda
6. Jordon Smith - Honda
7. Kyle Cunningham - Suzuki
8. Colt Nichols - Yamaha
9. Mitchell Oldenburg - KTM
10. Kyle Peters - Honda
Samlet:
1. Cooper Webb - 75p
2. Zach Osborne - 57p
3. Joey Savatgy - 53p
Foto: VitalMX/GuyB
Comentários