top of page

Mads godt kørende i Kiel


Selvom de fleste øjne var på Boxen i Herning i den forgangne weekend, så var en gæv håndfuld danskere også taget til ADAC Jump & Race Masters i Kiel. En af dem var Mads Rasmussen, der kørte et par gode heat i SX2-klassen. Han fortæller selv lidt mere om sin tur her.

Mads Rasmussen: "Lørdag havde jeg nogle rigtig gode træninger og en ekstra god kval'. Jeg kvalificerede mig som andenhurtigste i min klasse, og det gav en plads direkte til aftenshowet. I første heat havde jeg rigtig mange nerver på, væltede et par gange, og blev kun 10'er. I andet heat havde jeg fået lidt mere styr på nerverne og var 2'er fra start. Efter et par omgange kørte jeg mig op som 1'er og vandt heatet. Det gav en samlet 4. plads i min klasse og en plads i superfinalen, hvor de 5 bedste fra SX1 og SX2 bliver slået sammen. I superfinalen fik jeg ikke så god en start, og jeg vælter en gang. Jeg kørte i mål som en af de sidste. Søndag har jeg igen et par gode træninger og får igen sat en tid som andenhurtigste mand i min klasse. I første heat var jeg 3'er fra start, men jeg kørte mig hurtigt op på førstepladsen og holdt den i mål. I andet heat er jeg 2'er fra start, men jeg laver en dum fejl og vælter, og kørte i mål som 6'er. Dette gav en samlet 3. plads i min klasse, og igen en plads til superfinalen. Igen fik jeg ikke verdens bedste start, men jeg kørte mig op som 3'er, og skulle til at overhale 2'eren, men på en stor dobbel rammer vi hinanden og vælter. Efter det var det op på cyklen igen og indhente så meget som muligt. Jeg kørte i mål som nr. 8. Så jeg havde en weekend med mange op- og nedture, men alt i alt var det godt. En super fed oplevelse at køre foran 13.000 mennesker, fordelt ud på to dage."

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page