top of page

Held og uheld i Valkenswaard


Der var godt med danske deltagere, da årets første VM-afdeling på Europæisk jord tonsede udover grønsværen i hollandske Valkenswaard. Både i VM- og EM-klasserne vejrede Dannebrog, men det var med noget blandet held, at de danske kørere kunne se tilbage på førstedagen.

Der var dog ikke nogen danskere til start i VM MXGP- og MX2-klasserne, hvor dagens kvalheat blev vundet af henholdsvis Max Nagl og Jeffrey Herlings. Begge heat blev præget af mange styrt, og nervøs kørsel, der kostede hos mange af favoritterne. Herlings var dog i sit es, og endte med at vinde sit kvalheat med over 30 sekunder ned til forfølgerne. I MXGP skiftede fronten hænder et par gange, og det lukrerede Nagl på til slut.

To danskere havde vi til start i WMX-klassen, hvor Julie Dalgaard og Line Dam skulle forsvare den danske ære, imod verdens bedste kvinder. Og det var to danskere der kørte et flot første heat, på hver deres måde. Line Dam kom fra start lige udenfor top 5, og hun holdt stand i top 10 i det meste af heatet. Til slut var hun dog uheldig, og sluttede som nr. 17, så der var lidt point at hente. Julie Dalgaard kom uheldigt fra start, men i løbet af heatet arbejdede hun sig stædigt op igennem rækkerne, og sluttede som nr. 11, lige udenfor top 10. Begge piger får chancen igen i morgen. Sejren gik til Nancy van de Ven, efter at Courtney Duncan smed føringen ved et styrt.

I EMX250 var Danmark solidt repræsenteret, men med over 100 kørere på startlisten, så var det et rent slalom for de danske drenge i kvalen'. Det kostede Emil Jepsen og Sam Korneliussen allerede tidligt, imens Mathias Jørgensen og Mathias Gryning måtte en tur i Last Chance-heatet. Gryning var ellers videre, men blev rykket ti placeringer ned, fordi han skulle have sprunget for gult flag. I Last Chance var der desværre ikke held til de to, da de begge løb ind i uheld, og sluttede udenfor de pladser der gav videre kval. Mathias Jørgensen kæmpede med en dårlig start, og Mathias Gryning styrtede fra fjerdepladsen. Dermed var kun en syg Thomas Kjer Olsen og Glen Meier videre til dagens ene pointgivende heat. Men selv med feber, så kørte Thomas blændende, og sluttede årets første EM-heat som nr. 3! Glen styrtede desværre i starten, og sluttede længere nede i rækkerne.

Resultat, kvalheat MXGP:

1. Max Nagl - Husqvarna

2. Shaun Simpson - KTM

3. Romain Febvre - Yamaha

4. Tim Gajser - Honda

5. Antonio Cairoli - KTM

Resultat, kvalheat MX2:

1. Jeffrey Herlings - KTM

2. Aleksandr Tonkov - Yamaha

3. Pauls Jonass - KTM

4. Calvin Vlaanderen - KTM

5. Petar Petrov - Kawasaki

Resultat, WMX 1. heat:

1. Nancy van de Ven - Yamaha

2. Livia Lancelot - Kawasaki

3. Kiara Fontanesi - Honda

4. Courtney Duncan - Yamaha

5. Amandine Verstappen - KTM

11. Julie Dalgaard - Honda

17. Line Dam - Honda

Resultat, EMX250 1. heat:

1. Conrad Mewse - Husqvarna

2. Hunter Lawrence - Kawasaki

3. Thomas Kjer Olsen - Husqvarna

4. Even Heibye - KTM

5. Anton Lundgren - Husqvarna

29. Glen Meier - KTM

Foto: Klaus Rasmussen

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page